Næste mål: Grand Prix

Video: Victoria Vallentin og Nanna Skodborg Merrald fik vist to heste af høj kvalitet, de kommer ikke i medaljekamp i 7-års finalen – og publikum buede af dommernes karakterer

 Victoria Vallentin og Lyngbjergs St. Paris. Foto: Ridehesten.com

Vi kan være stolte af de to repræsentanter vi havde i finalen for 7-års heste ved UVM. Det er to heste, som har så høj grundkvalitet, at det bliver spændende at følge dem fremadrettet.

Victoria Vallentin var første danske i ilden i dag med den elegante hoppe Lyngbjergs St. Paris e, Blue Hors St. Schufro opdrættet af Bente Børjesson og ejet af Vallentin Dressage og Four Oaks. De klæder hinanden Victoria og Paris, og de viste et fejlfrit program, der også blev honoreret i den tekniske karakter på 73,43% Dommernes kommentarer og karakterer blev fulgt af bu-råb fra publikum, da der blev givet karakterer for ridelighed 8,5 og fremtidsperspektiv 8,5. Om verdensmesteren for 5-års heste sagde dommerne i dag: Meget elastisk og aktiv trav med god balance i sidebevægelserne og flotte overgange, en lille smule vid bag i øgningerne 9,0. Skridten var i klar takt, men der var lidt spænding over ryggen især i den samlede skridt, hvor hoppen dog bevarede takten 8,0. Om galoppen blev der sagt at dommerne ønskede mere op-ad-bakke tendens!? 8,3 og til ridelighed bemærkede dommerne lidt urolig mund til tider, viser evne til at samle sig 8,5 en elastisk og ridelig hest 8,5.

Victoria og Lyngbjergs St. Paris opnåede klassens tredje højeste score i det tekniske program med 73,43% og ialt 79,015% og en 7. plads.

Hør Victoria sætte ord på sit ridt og fremtiden med Paris:

 

 

Santiano er på vej til Grand Prix

- Jeg tror han ville fortælle mig, at næste gang går vi Grand Prix, smiler Nanna Skodborg Merrald efter sit ridt i dag. Der var ikke så meget andet at gøre for Nanna, hingsten ser blændende godt ud på banen, men der indløb fejl i galopprogrammet, hvor hingsten viste både etterchangementer og to’er serier i stedet for de ønskede serier i programmet.

I lighed med Victorias hoppe fylder Nannas avlshingst Blue Hors Santiano e. Sezuan banen flot ud. Han er opdrættet af Straight Horse og ejet af Blue Hors.

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Santiano. Foto: RIdehesten.com

Dommernes bemærkninger var i sagens natur også præget af de spændinger og fejl som indløb: En elegant hest med en elastisk trav 8,3 skridten ønskes mere smidig og marcherende i den frie skridt 7,8 Galop god takt viser samling og balance 7,8, kontakten ønskes mere stabil fortil, men han viser evne til samling – flere fejl i galopprogrammet 7,5. Nogle spændinger momentvis, og han skal være mere løsgjort over ryggen 8,0. ialt 74,079% og en 13. plads.

Hør Nanna sætte ord på sit ridt og fremtiden for Blue Hors Santiano

 

I finalen for 6-års heste rider første rytter på banen kl. 14.00 og sidste ekvipage rider til bedømmelse kl. 16.50. De danske ekvipager i finalen for 6-års er:

  • Kl. 14.20: Mette Sejbjerg Jensen og  Straight Horse Floriana
  • Kl. 16.00: Merita Hagren og Alkaline 
  • Kl. 16.10: Anne Mette Strandby Valerie B 
  • Kl. 16.40: Fiona Bigwood og Quinn G.

Stævnets start- og resultatlister

7-års DV-heste i finalen

Victoria E. Vallentin/Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Rockefeller opdr. Bente Børjesson
Nanna Skodborg Merrald/Blue Hors Santiano e. Sezuan/Blue Hors Romanov opdr. Straight Horse ApS

Resultatet af finalen for 7-års heste:

Guld: Life Time FRH e. Livaldon/Fürstenball redet for Hann af Charlott-Maria Schürmann 9,0 - 9,5 - 9,2 - 9,5 - 9,5 T: 74,858% ialt 84,129%
Sølv: Vitalos FRH e. Vitalis/De Niro  redet for Hann af Leonie Richter 10, 0 - 7,9 - 9,5 - 9,0 - 9,5 T: 74,644% ialt 83,222%
Bronze: Glock's Massimo e. Glock's Toto Jr/Bretton Woods redet for KWPN af Hans Peter Minderhoud 8,8 - 9,3 - 9,0 - 8,3 - 9,2 T: 72,786%


Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram