Om Egnethedstesten i springning

Dansk Varmblods Egnethedstester afvikles i oktober/november, og dommerteamet er på plads også i springning

 

Dansk Varmblods populære Egnethedstester afvikles rundt om i landets regioner i løbet af oktober/november måned. I går kunne vi fortælle, at dommerteamet i dressur er på plads med Vicky Nortvig, Rune Willum og Bjarne Nielsen. De gennemgående dommere er på plads også i springning, hvor det bliver Johnny Hansen, som er gennemgående dommer suppleret af hhv. Bo K. Møller og Allan Blomgreen.

Har du en 4-års Dansk Varmblod registreret hest, kan du deltage i Dansk Varmblods Egnethedstest med mulighed for udtagelse til Unghestechampionatet i Herning. Du behøver ikke være medlem af Dansk Varmblod for at kunne deltage i Egnethedstesterne.

Arrangementerne foregår indendørs og er disciplinopdelte i springning og dressur. Det er tilladt at starte hesten 2 gange i samme disciplin, dog ikke samme dag. Højeste samlede resultat vil være gældende. Springhestene bedømmes i springning med rytter på en kendt bane.

 

Det vil dommerne se i springning

Johnny Hansen fra Avlsledelsen for springning fortæller: - Vi vil gerne se hesten arbejde i selvbæring, forstået således, at den bærer sig selv og ikke bliver forholdt af rytteren i en fastlåst form. Vi vil gerne se hesten står lidt fremme og ude i halsen, men næseryggen foran det lodrette plan, og med en konstant, let kontakt til rytterens hånd. På den måde har hesten også lettere ved at orientere sig i hallen, og se springet i god tid.

En springhest kan sagtens være ”til biddet” og have et godt sug på tøjlen, med næseryggen 20 cm foran lodret. Samtidig skal vi se, at hesten er ”foran” rytteren schenkel, at den reagerer fremad på hjælpen, og galoperer frem til rytterens hånd.

Heste der løber forbi en forhindring eller få et nedslag betyder ikke så meget ved Egnethedstesten, kommer de godt tilbage på sporet og viser den rette reaktion og indstilling, vil det ikke trække ned.

I magasinet Ridehestens septemberudgave 2023 kan man læse hele artiklen om Egnethedstesten i springning, hvor vi var på besøg hos Rikke Haastrup for at få nogle gode råd til forberedelsen af springhesteheste.

  

Dato for Egnethedstester

REGION 2, Riders Cup

Søndag den 24. november 2024. Tilmeldingsfrist er den 5. november.

Egnethedstest i spring & dressur.

 

REGION 3, Fyns Rideklub

Lørdag d. 9. november 2024. Tilmeldingsfrist er d. 22. oktober

Egnethedstest i springning.

 

REGION 4, Billund Sportsrideklub

Lørdag den 26. oktober 2024. Tilmeldingsfrist er den 14. oktober.

Egnethedstest i dressur.

 

REGION 5, Vilhelmsborg

Søndag den 27. oktober 2024. Tilmeldingsfrist er den 14. oktober.

Egnethedstest i dressur.

 

REGION 6, Ikast

Lørdag den 2. november 2024. Tilmeldingsfrist er den 22. oktober.

Egnethedstest i spring.

 

REGION 7, Brønderslev Rideklub 
 Lørdag den 16. november 2024. Tilmeldingsfrist er den 30. oktober.

Egnethedstest i dressur 

 

REGION 7, Brønderslev Rideklub 

Søndag den 17. november 2024. Tilmeldingsfrist er den 30. oktober.

Egnethedstest i springning 

 


Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram