Første Egnethedstest i springning

I denne weekend afvikles sæsonens første Egnethedstest i springning. Berider Johnny Hansen fortæller her, hvad dommerne gerne vil se

 Berider Johnny Hansen fra Dansk Varmblods avlsledelse for springning begrunder karaktergivningen efter hvert ridt til information for ryttere, avlere og tilskuere. Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen

Ved egnethedstesten springer man en kendt bane, og man springer den to gange afbrudt af en lille skridtpause. Talsmand for avlsledelsen i springning, Johnny Hansen, forklarer:

Forhindring nr. 1 er placeret på diagonalen og herefter rides ind på den an den diagonal for så at gå ind på lang siden, hvor vi har to forhindringer med en afstand på 22,5 meter svarende til fem galopspring, hvor hestene skal galopere en lille smule fremad i en god grundgalop. Afslutningen er et dobbeltspring med en afstand på 7,5 m svarende til et galopspring.

Ved at lade hestene springe på diagonalen har vi en god, lang tilridning, hvor rytteren kan vise hestens galop og vise, at hesten kan galopere til og fra forhindringen i det samme tempo. Hesten skal springe i en god form med brug af sin overlinje og vise en god teknik. Den skal lande i galop og i en god balance.

Der er ryttere, som tror, de skal få deres heste til at overspringe på forhindringerne for at få en god karakter, men resultatet er måske, at hesten ”tipper” for meget i bagbenene, og det betyder, at den ”falder på næsen i landingen” og mister galopkvaliteten. Nogle lander i trav, og så skal rytteren til at jage på hesten. Det går ud over balancen, galopkvaliteten og rideligheden, når vi skal bedømme hestene.

De to forhindringer på diagonalen viser også, om rytteren kan lande hesten i retvendt galop. Lander hesten ikke i retvendt galop, vil vi gerne se rytter en møde hesten op og lave et changement, hvor hesten tager hjælpen og ikke løber. Rytteren må også gerne changere galoppen gennem trav. Vi vil hellere se en hest, der changerer i ro og balance gennem trav, end en hest, der bliver ”væltet” ind i changementet af rytteren. Hestene i dag er så vel galoperende, at det ikke burde være et problem for springhesten at lave et changement.

Vi vil gerne se hesten arbejde i selvbæring, forstået således, at den bærer sig selv og ikke bliver forholdt af rytteren i en fastlåst form. Vi vil gerne se hesten stå lidt fremme og ude i halsen med næseryggen foran det lodrette plan og med en konstant, let kontakt til rytterens hånd. På den måde har hesten også lettere ved at orientere sig i hallen og se springet i god tid. En springhest kan sagtens være ”til biddet” og have et godt sug på tøjlen med næseryggen 20 cm foran lodret. Samtidig skal vi se, at hesten er ”foran” rytteren schenkel, at den reagerer fremad på hjælperne og galoperer frem til rytterens hånd.

Den faste afstand viser også, om rytteren er i stand til at korrigere hesten i fremaddrift, som er det ønskede. Lander hesten i ubalance, så rid frem og ikke tilbage for at korrigere det. Som rytter skal man passe på med at korrigere hesten, før man selv sidder korrekt og i balance med hesten.

Det betyder ikke så meget, at hesten løber forbi en forhindring eller får et nedslag ved egnethedstesten. Hvis de kommer godt tilbage på sporet og viser den rette reaktion og indstilling, vil det ikke trække ned. Husk også, at vi har en del hopper til start, som har gået med føl og derfor ikke har haft mulighed for at blive trænet i samme grad som flertallet.

Når banen er redet, gives en karakter for ridelighed, galop, teknik og kapacitet, og dommerne kommer med en forklaring på, hvorfor hesten har fået de pågældende karakterer. Dermed får ryttere og publikum en brugbar forklaring på det, vi gerne vil se.

 Den ideelle springhest…

• er i stand til at korte ind og samle sig maksimalt i sidste galopspring før afsættet, således at bagben ene placeres langt inde under kroppen.
• kan springe kraftfuldt og hurtigt opad og fremad.
• kan smidigt løfte skulderpartiet og ryggen samt sænke halsen over springets højeste punkt (bascule). Forbenene er maksimalt sammenbøjede foran bringen. Bagparten svinges op i sidste del af svævefasen, så bagbenene kommer fri af forhindringen.
• springer med minimal afstand (rationelt) til forhindringen for at bruge mindst mulig kraft.
• ander i balance og galoperer energisk videre i god selvbæring.

Springbane i forbindelse med egnethedstest

Der rides indendørs på en 20*60 meter bane.

Spring 1: Stationata med bomme, som kan springes fra begge sider. 90 cm.

Spring 2: Oxer med bomme. Forkant 95 cm. Bagkant 100 cm. Bredde 100 cm.

Spring 3: Stationata med bomme og fyld (ej mur). 100 cm.

Spring 4: Lige oxer med bomme. Forkant og bagkant 100 cm. Bredde 100 cm. Spring 5: Samme som spring 1.

Spring 6A: Stationata med bomme og fyld (ej mur). 95 cm.

Spring 6B: Lige oxer med bomme. Forkant og bagkant 100 cm. Bredde 100 cm

Egnethedstesterne fordeler sig således:

Region 6, Ikast
   Lørdag den 2. november 2024. 
   Egnethedstest i springning.

Region 3, Fyns Rideklub
   Lørdag d. 9. november 2024.
   Egnethedstest i springning.

Region 7, Brønderslev Rideklub
   Lørdag den 16. november 2024. 
   Egnethedstest i dressur.
   Tilmeldingsfrist er den 4. november.

Region 7, Brønderslev Rideklub
   Søndag den 17. november 2024.
   Egnethedstest i springning
   Tilmeldingsfrist er den 4. november.

Region 2, Riders Cup
   Søndag den 24. november 2024.
   Egnethedstest i springning & dressur.
   Tilmeldingsfrist er den 11. november.

 Se startliste og katalog til Egnethedstesten i Ikast