Regler for fremstilling ved følskuer

§ 1.
Følskuer afholdes regionsvis. Hvis fornøden tilslutning ikke opnåes, kan to naboregioners følskuer sammenlægges.

§ 2.
Holdinddeling:
Hold 1 Springføl *
Hold 2 Dressurføl *
Hold 3 Afkomssamling I
Hold 4 Afkomssamling II

* Føl efter hingste til obligatorisk følbedømmelse vil altid blive bedømt samlet efter faderhingst. Her kan ikke vælges disciplin.

Stk. 1. Det er kun medlemmer af Dansk Varmblod, der kan udstille.

Stk. 2. Der kan kun udstilles føl, hvor moderen er kåret i Dansk Varmblod og faderen er på Dansk Varmblods hingsteliste i bedækningsåret eller hvor der har været ansøgt om brug af hingst ej på hingstelisten. Føllet skal være berettiget til registrering i Dansk Varmblod, indberettet til SEGES | Hest og må ikke være registreret i andet forbund. Dog kan der udstilles føl efter ikke kårede hopper, der er tilmeldt kåring samme dag eller senere samme år.

Stk. 3. Dansk Varmblod's Formandsskab fastsætter tilmeldingsgebyrer.

Stk. 4. Der vil blive arrangeret chipmærkning og hårudtagning med henblik på DNA verificering af føl i forbindelse med arrangementet.

Stk. 5. Tilmelding sker til regionerne efter nærmere fastsatte regler.

Stk. 6. Der er fri ret til at vælge udstillingsregion, dog kan føllet kun fremstilles til følskuet en gang.

Stk. 7. Dommerne til følskuer skal være på Dansk Varmblods dommerliste.

Stk. 8. Føl udtaget til Eliteskuet skal være chipmærket, DNA kontrolleret og registreret i Dansk Varmblod for at kunne deltage i Eliteskuet.

Stk. 9. Føl anses ikke for transport og udstillingsegnede, hvis de er under 14 dage gamle. Det anbefales, at føllet er min 3 uger, før det fremstilles til følskue.

Stk. 10. Det er forbudt at klippe føl. Sådanne føl vil ikke kunne deltage i følskue.

Opdateret 2020
Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram