Springhesteprogrammet blev iværksat i 2004, og indeholder nu over 1.000 hingste, hopper og føl af superb spring-afstamning og med exceptionelle springegenskaber. 

Efter optagelse vil hoppen få påført springhestelogoet i Hestedatabasen samt i diverse katalogudtræk. Føl, hvor både far og mor er optaget, vil også få påført springhestelogoet i hestepasset. Springhingste færdigkåret i Dansk Varmblod optages automatisk.

For optagelse af hopper, kåret i Dansk Varmblod, skal mindst ét af nedenstående kriterier opfyldes :

  • Gennemsnit af løsspringningskarakterer skal være mindst 8,5 (sadelkåring, 1-dages afprøvning, stationsafprøvning) og et dansk ungheste-springindeks på minimum 126 (svarende til de 2,5 % bedste). Hvis gennemsnittet i springning er mindre end 8,5, men ikke under 7,5, skal hoppens ungheste-springindeks være højere end 133.
  • Samlet springresultat ved Egnethedstesten skal være minimum 800 point, og et dansk ungheste-springindeks på min. 126.
  • Samlet sampionaterne for 4, 5 eller 6 års heste på minimum 8,5 point, samt et dansk champinatsindeks på min. 126.
  • Status som minimum B-hest i springning (3 x fejlfrie runder i MB-klasser) og et dansk konkurrence-springindeks på 126.
  • To afkom, hvoraf minimum én er A-hest i springning (3 x fejlfrie runder i MA-klasser) og ét afkom er B-hest i springning (3 x fejlfrie runder i MB-klasser), samt et dansk konkurrence-springindeks på 126.

 Ansøgningsskema til springhesteprogrammet findes HER

Avlsledelsen kan i særlige tilfælde optage hopper i springhesteprogrammet, hvor andre forhold gør dem særligt attraktive. Endvidere kan avlsledelsen til en hver tid nægte at optage en hoppe i springhesteprogrammet, selvom den opfylder de angivne kriterier, hvis den ikke er af entydig springafstamning.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram