Dansk Varmblods Avlsledelses fremtidige bemanding.


Under Eliteskuet tog vi afsked med mangeårigt medlem af Avlsledelsen og talsmand for dressurkommissionen, Claus Hansen.

Det stod ret hurtigt klart, at vi ikke kunne finde en person, der straks kunne udfylde fodsporene efter Claus, men at vi med uddannelse, udvikling og erfaring kan nå i mål.

En enig Hovedbestyrelse har efter indstilling fra avlsledelsen besluttet at udnævne eksteriørdommer Vicky Nortvig, gangartsdommer Dennis Fisker, samt springdommer Allan Blomgren, til overdommere og aspiranter til Avlsledelsen med en uddannelsesperiode på 2 år.  Vicky Nortvig og Dennis Fisker bliver en del af dressurkommissionen, og Allan Blomgren af springkommissionen.

I vores udvælgelse har vi bl.a. lagt stor vægt på de tre personers erfaringer med heste, dommergerning, avlsarbejde, og ryttererfaring.

Vicky Nortvig er en erfaren dommer, succesfuld avler og rytter på Prix St. George niveau.

Allan Blomgren er berider, erfaren dommer og succesfuld avler af såvel dressur-, som springheste.

Dennis Fisker er berider og dommer, landsholdstræner for junior, Young Rider og U-25 ryttere.

En nærmere præsentation af de tre aspiranter kan du læse meget mere om i Ridehesten for oktober måned.

Vi håber at alle vil tage godt imod de tre aspiranter, og ser frem til et fortsat godt og givtigt samarbejde.

 

Århus, d. 12. september 2022

 

Inge Madsen

Formand for Avlsledelsen


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram