Onsdag 28. oktober 2020

Medlemsmøde region 2, kl. 19.00, Glashuset Femøvej 3, 4700 Næstved

2020 er stille på vej mod sin afslutning med veloverståede kåringer, følskuer og en masse Covid-19 besvær. Kåringsmæssigt har året også budt på mange ændringer, ikke mindst med det aflyste eliteskue, men også ændringer ved vores regionale kåringer og følskuer.

En af de store ændringer har været at afskaffe oprangeringerne til hoppekåringerne, men i stedet at gøre de enkelte hopper færdige i forbindelse med afprøvningen. Ændringer har der også været til følskuerne og det har vakt både spørgsmål og undren hos flere avlere, at der ikke længere gives karakterer til føl og 2-års hopper.

 Det er nu tid til at evaluere på de ændringer, som er gennemført. Har de alle været en succes, eller skal der rettes til inden næste års kåringer og følskuer?  Og hvordan kan vi som avlere bruge de lineære beskrivelser, nu hvor der ikke gives karakterer og ved hoppekåringerne en beskrivelse af den enkelte hoppe? Nogle avlere og dommere vil sikkert mene, at udeladelsen af karakterer, også til hoppekåringerne, er et naturligt skridt at tage med indførelsen af de lineære beskrivelser.

En tæt dialog mellem avlerne og avlsledelsen / hovedbestyrelsen, er i vores øjne den eneste måde at bevare et stærkt og fremgangsrigt avlsforbund.

 Derfor har vi til dette års medlemsmøde indbudt medlem af avlsledelsen Johnny Sørensen, som vil gennemgå opbygningen af den lineære bedømmelse, samt give en gennemgang af sin evaluering af året i dialog med avlerne.

 

Mødet afholdes d. 28/10 kl. 19.00 i Glashuset, Femøvej 3, 4700 Næstved.

Mødet er forbeholdt medlemmer af Dansk Varmblod.

Tilmelding kan ske på mail: kurserreg2@varmblod.dk

 

Grundet evt. udvikling i Covid 19-restriktioner, kan vi blive nødsaget til at aflyse. Venligst søg information ang. dette på regionens hjemmeside/Facebookside.