Det sagde de også

Der var fuldt hus i Holte, da Dansk Springheste Avl inviterede til clinic med tre toptrænere/-ryttere – og her er nogle af de guldkorn, vi hørte i aftenens løb

 Fra venstre: Lars Nørgaard Pedersen, Jens Fredricson og Bo K. Møller. Foto: Ridehesten.com

Hos Schou Absolute Horses blev der i oktober totalt udsolgt til en aften over temaet Den Moderne Springhest. Og det samme var tilfældet i Holte, hvor den samme clinic/workshop blev afviklet tirsdag aften den 9. januar på Holte Ridecenter. Andreas Künnemann havde samlet 7 heste i alderen fra 5 til 8 år, og de blev brugt som demonstration og samtale om Den Moderne Springhest.

Landstræner og medlem af Dansk Varmblods Avlsledelse i springning Bo K. Møller var genganger i panelet, idet han også var med, hos Absolut Horses, hvor Andreas og Christian Schou fik deres ryttere til at vise nogle af deres ungheste. I panelet i Holte deltog den tidligere landsholdsrytter og landstræner Lars Nørgaard Pedersen, som sammen med Året Hingst Bøgegården Gladiola har vundet DM i springning tre år i træk. De to danske toptrænere blev suppleret af den svenske toptræner og internationale springrytter Jens Fredricson, som var med på det guldvindende svenske hold ved VM i Herning og EM i Milano sidste sommer.

Som man kunne læse i nyheden:   Endnu en succesfuld spring-clinic  var aftenen en stor succes. Her kommer nogle af de guldkorn, som ikke fandt vej ind i den første artikel fra den lærerige aften i Holte.

Vær den bedste version af dig selv

Jens Fredricson åbnede med at tale til avlerne om vigtigheden af at have det helt rigtige management af avlshesten og ungheste for at give dem, den bedst start på livet som konkurrencehest. Og så havde han et lille hip til avlerne: ”Hvis I har en hoppe, der er indfodet, så lad være med at vælge hingst der er udtået – I håbet om afkommet kommer til at stå lige på benene. Det gør de ikke. Gå altid efter det korrekte i stedet for.”

Og til rytterne sagde han: ”Som rytter er det vigtigt at i sover godt, spiser godt. Vi skal altid gøre det bedste, når vi rider. Vi skal være afspændt og give hesten en chance for at arbejde godt. Du må aldrig være træt, sulten, gal – du bør være den bedste version af dig selv, når du træner eller deltager i konkurrencer, så du kan give din hest den bedt mulige træning.”

Alle tre trænere havde stort fokus på at få kvalitet ind i hver eneste del af træningen. Jens Fredricson bad flere gange rytterne om at lave nyt anspring, hvis hesten ikke reagerede på hjælpen. Eller rytterne sløsede med at give hjælpen. ”Koncentrer dig, arbejd med kvaliteten i alt du gør, kom med et nyt anspring.” Lød det igen og igen. ”Når hesten går imod hånden i anspringet, så løfter den nakken, sænker ryggen og det er ikke en god start, når du skal til at springe.”

Stræb efter det perfekte

”Man skal hele tiden stræbe efter at gøre alting lidt bedre,” understregede Jens. Han forklarede, at man skal arbejde med springhesten i alle gangarter, og forsøge at forbedre alle gangarter. Det betyder også, at man ikke laver en hurtig overgang til skridt eller trav efter at have sprunget nogle forhindringer. Hesten må ikke vænne sig til, at den bliver taget op med det samme, når springningen er slut. Så mister man fremdriften i hesten. ”Organiser din galop, få styr på den, inden du laver overgangen til trav. Så arbejde du med hesten i trav indtil den føles god, og så må du lave overgang til skridt. Og her skal hesten skridte fremad og gennem kroppen på en god måde.”

”Man skal konstant søge efter det perfekte, i alt det du gør. Så man bliver lidt bedre, hver dag. Jeg er 56 år, og hver dag overvejer jeg; Hvad kan jeg gøre lidt bedre i dag? Jeg ser video af mig selv. Og jeg syntes altid det ser frygteligt ud, men jeg tager mig sammen og begynder at studere videoen for at finde ud af, hvad kan jeg forbedre – hos mig selv og hos hesten?, forklarede Jens.

Han bruger forskellig tøjlefatning alt efter, hvad der passer hesten bedst. Vigtigt er det, at hesten, i det sidste galopspring før afsættet, får mulighed for at strække halsen frem og får mulighed for at sænke nakken for at få manken op i springet, så hesten springer mere rundt over springet. Som rytter skal man finde den rette rytme, og sin egen balance på hesten, sørger for at ride med en blød kontakt. Rytteren skal give hesten alle chancer for at bruge sin krop over springet. Og det kræver, at springrytteren har kontrol over sine hofter, sit sæde og sine ben.”

Ligeudretning og fremaddrift

Lars Nørgaard Pedersen havde det næste hold heste på banen, og han støttede Jens i hans krav om at hesten skal være fremme for rytterens schenkel, ligeudrettet. ”Og så må hesten ikke blive for kort i halsen under arbejdet, det syntes jeg, er rigtig vigtigt,” indledte Lars.

”Husk at ride på nr. to hovslag og ikke konstant ride ude ved barrieren. Det gør man typisk med de helt unge heste, der er det rart for både rytter og hest at have barrieren at støtte sig til. Men det må ikke blive en vare senere i hestens uddannelse, man skal kunne ride på andet og tredje hovslag, så man kan kontrollere, om man har hesten ærligt, lige på begge tøjler. Hesten skal arbejde jævnt fremad, og så skal man lave flere, kortere temposkifte og overgange mellem gangarterne. Og husk at belønne hesten, når den reagere, som man ønsker. Husk også at holde hesten ligeudrettet i overgangene. Og vær omhyggelig med at ride overgangen. Hesten må ikke ”falde” ned i skridt. Rid efter at få alt til at være, så godt som muligt.”

”Kig op, der er ikke noget dernede, du ikke har set før,” bemærkede Lars til rytterne, for at få deres fokus på træningen. Han opfordrede også til, at have tålmodighed i arbejdet. Man kan ikke presse noget igennem. ”Og så er det vigtigt, at man giver hesten ro, og ikke korrigere for meget, i det sidste galopspring inden afsættet. I forhold til vendinger, så husk, der er jer, som bestemmer, hvornår I skal dreje, det er ikke hestens beslutning,” sagde han undervejs i træningen.

”Alle typer heste, kan i princippet fungere som springheste – lange, korte, store, mindre, men det, der er vigtigt, er det, som sidder mellem ørene. De heste som vil springe, og vil være fejlfri, der betyder indstillingen utrolig meget. Det er min erfaring at det kommer meget fra morsiden. Har man en hoppe som har en udpræget vilje til at ville sporten og gå fejlfrit, så bliver det også avlet videre,” sagde Lars, som selv er avler og bl.a. har opdrættet avlshingsten Genesis P e. Bøgegården Gladiola der var fløjhingst og modtager af Elvin Rasmussens Vandrepokal ved Dansk Varmblods hingstekåring i 2022.

Hvad er prototypen på en international hest? Spurgte Flemming Schultz Lars, som svarede: ”Prototypen på en international hest er i princippet den hest, som kan springe fejlfrit på højeste niveau. Det vi ønsker er heste, som er hurtige til at ”skifte gear”, altså hurtige til at accelerere, men også hurtig til at komme tilbage til rytterne igen. Men man skal huske, man har det man har, og så må man få det bedste ud af det. Og så kan man komme utrolig langt med godt arbejde.”

God uddannelse gør hesten i stand til at udnytte sit potentiale

Landstræner Bo K. Møller, er også en del af Dansk Varmblods Avlsledelse i springning, og han mindede publikum om, at hvis de vil lave føl, der kan registreres i forbundet, skal hoppen være kåret og hingsten godkendt til avl i forbundet. Han orienterede også om, at ryttere kan få deres hopper kåret derhjemme , så de ikke behøver om at komme til en hoppekåring.

Jens Fredricson fortalte, at han altid købte svenske heste til sig selv, for så ved han, hvordan hestene har været fodret og passet i opvæksten. Bo supplerede med at sige, han ved de hollandske og belgiske ryttere tilskriver deres succes, de mange gode springheste, de har i hjemlandet.

Herhjemme avler vi også gode springheste, desværre for få af dem, og det er bl.a. det, man håber på at kunne vende via projekt Dansk Springheste Avl. Så vi kan blive mere selvforsynende med springheste.

”Får vi uddannet de gode heste, vi har, på den rigtige måde, er der også en chance for, at de kan komme til at springe i forhold til det, de fra naturen er udstyre med af kapacitet, vilje og evne for jobbet,” sagde Bo inden han gik i gang med at arbejde med de to sidste ryttere og heste i den velbesøgte clinic.