Fløjhoppe solgt til tysk rytter

Video: Ved sadelkåringen på Korshøjgaard er den første fløjhoppe udpeget i holdet af ældre hopper – mød opdrætterne Åse og Henning Urup

 Åse og Henning Urup med rytter Marie Witt Poulsen og fløjhoppen Gracieuse Kilen. Foto: Ridehesten.com


Dansk Varmblods sadelkåring på Korshøjgaard er i fuld gang, og der er truffet en afgørelse i holdet af 4-årige og ældre hopper, der bestod af 11 hopper.

To hopper blev udtaget til finalen, Bjørnmose’s Sefina e. Hesselhøj Down Town/Sixten Langholdt opdr. Stutteri Bjørnmose og ejet af Sara Glæsel Pedersen samt Gracieuse Kilen e. Janeiro Platinum/Grand Galaxy Win fra Åse og Henning Uhrup. Begge hopper indløste billet til Krafft Eliteskue fra den 30. august til 1. september på Vilhelmsborg.

Bjørnmose's Sefina udtaget til Eliteskue. Foto: Ridehesten.com

Gracieuse Kilen aflagde holdets bedste rideprøve, redet af Marie Witt Poulsen, med i alt 830 points (skridt 8, trav 8, galop 8,5, ridelighed 8,5 og kapacitet 8,5) hun blev også sat på fløjen.

Gracieuse Kilen er trukket på bronzemedaljehoppen Graceful Kilen med Elitebronzehoppen Gratia Kilen til mor. Dagens fløjhoppe er Graceful Kilens første afkom, og hoppen er solgt til en tysk rytter, som gerne ville have hende kåret i Dansk Varmblod, inden hun rejser til sin nye adresse i Tyskland. Nu håber Åse og Henning Urup på, at hoppen bliver i Danmark til efter Eliteskuet.

Se et interview med Åse og Henning Urup:

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram