Årets springbetonede føl: Coco og Curt

Stor ros til avlerne af de springbetonede føl ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue, hvor Coco K og Curt galoperede til titlerne

 Årets springbetonede hingsteføl, Katrinelund Curt (tv) - Årets springbetonede hoppeføl Coco K. Foto: Ridehesten.com

Ved Dansk Varmblods KRAFFT Eiteskue på Vilhemsborg blev ialt femten springbetonede føl først vist løse, og herefter blev de i finaleoptakten vist på skridtring, hvor dommerne Signe Wiese, Johnny Hansen og Allan Blomgreen udvalgte to føl til finalen hos hoppe- såvel som hingsteføllene.

De unge føl bliver naturligvis ikke vist i springning, som er deres fremtid i sporten. Dommerne vurderer føllenes eksteriør og deres galopformåen. ”Vi ønsker ikke nødvendigvis en stor galop, men en galop der er regulerbar og velbalanceret. Ud over funktionen vurderer vi også om hoppen har et korrekt eksteriør og et stærkt fundament,” sagde Signe Wiese bl.a. da hun åbnede for karakteristikken af føllene. 

Finalisterne blandt hoppeføllene blev kat.nr. 100 Skovbakkegård's Moneypenny e. Action Man Ask Z/ Cape Town S/ Lordship fra Kate & Niels Bay i Tjele og kat.nr. 102 Coco K e. Ci Ci Senjor Ask/ Zirocco Blue/ Numero Uno fra Jacob Kjær i Låsby. Avlsledelsens Signe Wiese understregede, at der her var tale om to yderst funktionelle og meget smukke og udtryksfulde hoppeføl.

Titlen som Årets springbetonede hoppeføl gik til Coco K, som dommerne beskrev som feminint, charmerende og storrammet føl med passende ædelhedsgrad og godt udtryk. Overlinjen er muskuløs og smidig, og galoppen er rummelig med masser af power.

Årets springbetonede hoppeføl fra Kathrine og Jacob Kjær. Foto: RIdehesten.com

Også hos hingsteføllene fandt dommerne to meget værdige finalister med både funktionelt bevægelsesforløb og et korrekt eksteriør, nemlig kat.nr. 115 Armageddon e. Action Man Ask Z/ Cormint/ Corrado fra Henrik Hansen i Solrød Strand og 116 Katrinelund Curt e. Casall Sem/ Cantolar/ Crelido fra Ib Kirk, Katrinelund ved Øster-Assels.

Vi har valgt et maskulint og meget komplet føl, der bare er korrekt hele vejen rundt og tilmed er særdeles velfungerende. Det er Katrinelund Curt”, lød det fra Signe Wiese.

Dommerne betegnede Årets springbetonede hingsteføl som et udtryksfuldt, storrammet, maskulint og vellinjeret føl med flotte kropspartier, en meget velfungerende overlinje og en særdeles kraftfuld og smidig galop.

Der er gratis adgang til KRAFFT Eliteskue, hvis man har lyst til at komme til Vilhelmsborg og opleve bedømmelserne og fremvisningerne af de mange kvalitetsheste, der er deltager i KRAFFT Eliteskue.

Årets springbetonede hingsteføl fra Ib Kirk, Katrinelund. Foto. Ridehesten.com

Se katalog HER

Start og tidsplan HER

Se interview med avlerne af de springbetonede føl:



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram