Andreas og Queenparks Wendy 3’er i World Cup

Andreas Helgstrand er ved at etablere DV-hoppen Queenparks Wendy i toppen af international dressur med en 3. plads i World Cup Grand Prix i Stuttgart

 Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy kom ind på 4. pladsen i FEI World Cup Kür i Herning i oktober - i dag var de 3'er i World Cup Grand Prix i Stuttgart. Foto: Ridehesten.com

Andreas Helgstrand red i dag sin dejlige 9-årige DV-hoppe Queenparks Wendy e. Sezuan/Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer) ind på 3. plads i den 3. World Cup kvalifikation i den vesteuropæiske liga. Det er Stuttgart, Tyskland, der er vært for World Cuppen denne weekend efter Herning åbnede den vesteuropæiske liga i oktober.

Andreas og Wendy blev bedømt til 73,130% og var lidt udfordret af dommeruenighed, da tre dommere havde ham på 3. pladsen en på 4. pladsen og den sidste på en 9. plads.

Andreas’ landsholdskollega Nanna Skodborg Merrald kom ind på andenpladsen med den DV-kårede avlshingst Blue Hors Don Olymbrio e. Olympic Ferro med 75,587% blot få point fra sejren, der gik til Tysklands ukronede dressurdronning Isabell Werth og Emilio e. Ehrenpreis (76,109%)

DV-vallakken Tørveslettens Titanium RS2 e. Totilas/Stedinger (opdr. Helgstand Dressage og Paul Schockemöhle) redet af hollandske Marieke van der Putten kom ind på 14. pladsen med 69,848% Parret er normalt langt bedre placeret, men de havde i dag tre kostbare fejl i programmet. De 15. bedste går videre til FEI Dressage World Cup Freestyle, der rides lørdag fra kl. 17.

Her har Andreas Helgstrand og Queenparks Wendny starttid kl. 18.45, mens Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Don Olymbrio rider på banen kl. 19.14. Klassen kan ses på FEI.tv og ClipMyHorse.

 De to danske ryttere ved præmieoverrækkelsen i Stuttgart i dag. Foto. privat

En dag med op- og nedtur

Samtidig med, at Andreas Helgstrand red på banen med Wendy i Stuttgart afgjorde landsretten, at TV2 gerne må vise de optagelser de har lavet med skjult kamera hos Helgstrand Dressage i to kommende afsnit af dokumentarserien Operation X. Helgstrand Dressage valgte at lægge sag an mod TV2 for deres valg af journalistisk metode, hvor de har filmet virksomhedens ansatte med skjult kamera og mikrofon. Helgstrand Dressage fik altså ikke medhold i deres anke over TV2’s arbejdsmetoder i dag.

Start og resultater


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram