Bedømmelse af hestens ridelighed
Sadelkåringerne i Dansk Varmblod er i fuld gang, og i forbindelse med afprøvningen giver dommerne en karakter for ridelighed, men hvad er egentlig indeholdt i ridelighedskarakteren?
Årets dressurbetonede hoppe (tv) Diana Holmklit e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Trine Udklit Sørensen), hoppen fik 9,5 i ridelighed ved sadelkåringen - Årets Springbetonede hoppe Veline Ask e. Todt un Prince Ask (opdr. Stutteri Ask) fik 8,5 for ridelighed ved sadelkåringen. Foto: Ridehesten,com
I forbindelse med brugsprøverne giver dommerne en karakter for hestens ridelighed efter en skala fra 0-10. Bedømmelse af ridelighed er dog en kompleks egenskab. Der kan derfor blandt ryttere og udstillere opstå forvirring eller misforståelser omkring, hvad det egentligt er for nogle elementer, som indgår i bedømmelsen af ridelighed. Hvordan kan den flinke hest få en lav karakter, mens den hest, der springer til siden, får en høj karakter?
Da det er unge heste, tager dommerne altid udgangspunkt i at dømme ud fra de bedste momenter og kan tilgive momentvise udfald. At en ung hoppe springer til siden for en anden hest eller reagerer på publikum, men derefter falder til ro og lader sig ride, får således ingen indflydelse på ridelighedskaraktereren. Men det er klart, at en hest, som virker stresset, modvillig overfor rytterens signaler, eller som bliver ved med at reagere voldsomt på omgivelserne, ikke kan få en høj ridelighedskarakter.
Ridelighed og funktion hænger uløseligt sammen
Bedømmelsen af ridelighed indbefatter også, at hesten er smidig og funktionelt bygget, så den er i stand til at honorere rytterens ønsker. Hestens eksteriør påvirker alt andet lige rideligheden. Hvis hesten er overbygget, vil den oftest gå på forparten og have svært ved bæring og afskub. Hvis sadellejet samtidig er fremskudt, vil rytteren blive placeret på hestens forpart. Det gør det endnu sværere for hesten at lægge vægten bagud og komme i balance. Og hvis halsen samtidig vender forkert, og nakken er kort, vil det yderligere ødelægge balancen og hæmme smidigheden i overlinjen. En sådan hest kan sagtens have et omgængeligt temperament og være koncentreret om rytterens hjælpere uden at lade sig påvirke af ydre omstændigheder. Men ridemæssigt vil rytteren oftest møde modstand fra hesten, når kravene op mod internationalt niveau øges.
Som en del af rideligheden indgår også en vurdering af hestens temperament, energi, reaktion og gålyst.
I tidligere undersøgelser har man fundet ud af, at netop ridelighedskarakteren er den unghestekarakter, der har størst sammenhæng med senere konkurrenceresultater. Det skyldes sandsynligvis som før nævnt, at rideligheden er kompleks og påvirkes af flere egenskaber såsom bygning, smidighed, temperament og indstilling. Disse egenskaber har alle stor betydning for hestens funktion og dermed også for dens konkurrenceevner.
I magasinet Ridehestens oktobernummer 2022 kan man læse en artikel om ridelighed, med hovedfokus på dressurhesten, og i juni 2023 kan man læse en artikel om ridelighed med fokus på springhesten.
Ridelighed dressur – definition fra 2023
Rideligheden defineres som dressurhestens evne og vilje til at reagere og agere på rytterens anvisninger. I bedømmelsen indgår vurdering af temperament, energi, reaktion, mekanik, balance, lydighed og indstilling. Det vægtes højt, at der er en energisk og elastisk funktion gennem kroppen med god balance, som muliggør smidige overgange samt en stabil kontakt på biddet. Endvidere vægtes det højt, at hesten har en positiv indstilling til at reagere og agere efter rytterens anvisninger. Det påvirker rideligheden negativt, hvis hesten er usmidig og/eller uenergisk, da den i konkurrence i så fald vil have sværere ved at honorere rytterens ønsker om samling og temposkifte. Endvidere er det negativt, hvis hesten er temperamentsmæssigt ustabil og måske sågar reagerer voldsomt/uhensigtsmæssigt på omgivelserne. Der ses bort fra mindre reaktioner på omgivelserne, da det er naturligt for unge heste. Bliver en hest vurderet ridemæssigt uegnet til opgaven, vil den blive taget ud af prøven. |
Ridelighed springning – definition fra 2023
Rideligheden defineres som springhestens evne og vilje til at reagere og agere på rytterens anvisninger. I bedømmelsen indgår vurdering af temperament, energi, reaktion, balance, lydighed og indstilling. Det vægtes højt, at der er en energisk og elastisk funktion gennem kroppen med god balance, så galoppen bliver let regulerbar. Endvidere vægtes det højt, at hesten har en positiv indstilling til at reagere og agere efter rytterens anvisninger. Det påvirker rideligheden negativt, hvis hesten er uenergisk, usmidig og/eller ubalanceret, da galoppen herved bliver mindre regulerbar. Endvidere er det negativt, hvis hesten er temperamentsmæssigt ustabil og måske sågar reagerer voldsomt/uhensigtsmæssigt på omgivelserne. Der ses bort fra mindre reaktioner på omgivelserne, da det er naturligt for unge heste. Bliver en hest vurderet ridemæssigt uegnet til opgaven, vil den blive taget ud af prøven. |