Bøgegårdens navn dominerer i afstamningen bag Zion

Den 3-årige Dansk Varmblodshingst Bøgegårdens Zion er en af de hingste avlet hos Stald Bøgegården, som kommer til Dansk Varmblods Hingstekåring 2023, og dens afstamning,  vidner i den grad om, at den skimlede hingst kommer fra Bøgegården.

Bøgegårdens Zion. Foto: Ridehesten.com

Inden længe afholdes årets hingstekåring i Dansk Varmblod. Det sker fra den 8.-12. marts 2023 i Herning, og flere af de danske hingste der stiller til kåring, er avlet hos Stald Bøgegården ved Stina og Jørgen Schmidt i Sønderjylland. 

En af de hingste, som hingstestationen stiller med, er Bøgegårdens Zion, og når man tager et nærmere kig på hingstens stamtavle, finder man den ene Bøgegården-hest efter den anden. Faren til hingsten er J Bøgegårdens Zidane, som Bøgegården har indkøbt da den var yngre og fået kåret i Dansk Varmblod.  

Bøgegårdens Zions mor er guldmedaljehoppen Bøgegårdens Quintana, som blandt andet har deltaget i Unghestechampionatet i Herning. Denne hoppe er efter hingsten Bøgegårdens Quidam, som er avlet hos Stald Bøgegården. Moren til hoppen, elitesølvmedalje Bøgegårdens Colanda, er ligeledes avlet hos Bøgegården, mens morfaren til Quintana, Bøgegårdens Capello, er indkøbt af stutteriet og kåret i Dansk Varmblod under navnet Bøgegårdens Capello.  

Stammen byder på mange interessante heste i flere led, og moren er f.eks. også mor til den kårede hingst Bøgegårdens Comann. 

Foruden Zion, så kommer Bøgegården til Herning med hingstene Bøgegårdens Da’Vinci, Bøgegårdens Urban og Bøgegårdens Zamir. 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram