DV-hest kvalificeret til OL i military

”Han skulle have været dressurhest,” fortæller Mogens Kløve-Mogensen om Commander VG, der er kvalificeret til OL i military

 Aistis Vitkauskas og Commander VG. Foto: privat

 

Birgitte og Mogens Kløve-Mogensen har opdrættet Commander VG e. Come Back II/Abantos – og den imponerende brune militaryhest er sammen med herboende Aistis Vitkauskas (LIT) kvalificere til OL i Paris efter at have vundet den olympiske gruppe C.

Kvalifikationen kommer efter en forrygende sæson, hvor Aistis bl.a. fik sin ultimative drøm om at gennemføre den vanskelige bane i 5* Badminton til at gå i opfyldelse sammen med Commander VG.

”Det er en ”life time” hest, atlet og ven. Vi venter alle sammen på den type. Jeg er heldig, for jeg er blevet udvalgt til at møde sådan en – Commander VG,” skriver Aistis på sin Facebook profil efter kvalifikationen til OL kom i hus.

 

Det lå ikke lige i kortene

Birgitte og Mogens Kløve-Mogensen avler fortrinsvis dressurheste, og det med succes. De har bl.a. lavet den dobbelte World Cup finalist i dressur for USA Come On III redet af Shawna Harding. Det var også dressursporten, som var målet, da Commander VG blev tilredet, men det skulle vise sig, at han havde alt for meget energi til at gå dressur. Commander VG blev sat i arbejde hos Aistis Vitkauskas, og der hurtigt opdage, at Commander VG havde flair for militarysporten. I dag ejer avlerne og rytteren hesten i fællesskab, og Commander VG’s resultater i militarysporten har også fået avlerparret til at følge den disciplin med interesse.

De kørte til Luhmühlen da parret red der, og ellers følger de med på tv hjemmefra.

”Det er meget specielt at se, når man selv har avlet hesten, fortæller Mogens, han håber på, at de kan finde en rejsearrangør, så de kan få billetter og en planlagt tur til OL i Paris.

Commander og Aistis deltog ved UVM som 7-års, og de har flere flotte placeringer ved 4*-stævner i 2023 ligesom de har gennemført de 5* stævner i Badminton og Pau i sidste sæson.

Parret har også opdrættet den springhest, som Aistis rider på landsholdet for Litauen, Favour VG e. Favorit Ask/ Royal Bravour, parret blev nr. 2 i Christmas Grand Prix i december, og Favour VG er ud af samme stamme som Commander VG.

 

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram