En måske to finalepladser ved UVM

Efter anden kvalifikation er det sikkert, at Christian Jansen er finaleklar i 5-års klassen, men måske bliver der plads til endnu en rytter i finalen

 Christian Jansen med Partie Sejh er eneste sikre finalist. Foto: Ridehesten.com

Anden kvalifikation til finalen ved UVM på Zangersheide for 5-, 6- og 7-års heste er afgjort for DV-hestenes vedkommende. Der var i alt seks heste i spil til en finaleplads efter første kvalifikation, men som dagen udviklede sig står det klart at Christian Jansen med Partie Sejh er eneste sikre finalist.

I klassen for 6-års heste gentog Kamilla Grauff Albrektsen med Maskedals One Man Show e. Comme Il Faut Plus/ Favorit Ask (opdr. Lene Larsen) gårsdagens fejlfrie ridt. Det er placeringerne fra de to kvalifikationer, som afgør, hvilke ryttere der får adgang til finalen, og Kamilla er blandt reserverne, da hun er samlet nr. 45, og 40 heste får adgang til finalen.

Hør Christian fortælle om finalepladsen:

I kvalifikationen for 5-års heste var der tre DV-heste fejlfrie første dag, men desværre var det kun Christian Jansen, som kunne gentage det fejlfrie ridt i anden kvalifikation. Karen Møller Rohde med Fiorina Ask e. Dominator 2000 Z/ Carthago (opdr. Stutteri Ask) fik 4 fejl i dag, og Stine Cassøe Jakobsen med Feldborgs Cantalina e. Cantolar/ Cabachon (opdr. Arne Feldborg Johannesen) fik 8 fejl.

Søren Møller Rohde og sølvmedaljehoppen Cibelle Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Favorit Ask fra Stutteri Ask red i silende regn i første kvalifikation, og det kostede nedslag, men i anden kvalifikation var de sikre fejlfri. 

 Kamilla Grauff Albrektsen med Maskedals One Man Show. Foto: Ridehesten.com

Måske en finaleplads til Kamilla

I 6-års klassen var Kamilla Grauff Albrektsen med Maskedals One Man Show e. Comme Il Faut Plus/ Favorit Ask (opdr. Lene Larsen) fejlfri i første kvalifikation, og i dag sprang den knap 190 cm vallak endnu bedre, og var som nævnt igen fejlfri. Mie Mundberg Hansen med Aura Ravnes-Have e. Cantolar/ Favorit Ask (opdr. Kirsten og Kjeld Christensen) var fejlfri i går, og måtte i dag ride i silende regn, og der kom nedslag på banen. Gitte Dahl med Coeur de Dor e. Cyrano Ask/Carmargue opdr. af Topsport APS fik et let nedslag i første kvalifikation, men red en flot 0-runde i anden kvalifikation, som udløste en placering.  

Karen Møller Rohde er alene om at repræsentere Dansk Varmblod i 7-års klassen på Evolution Ask e. Zirocco Blue/ Tannenhof's Cheenook (opdr. Linus Camitz) Karen fik et nedslag i omspringningen i første kvalifikation og var fejlfri i anden kvalifikation, men desværre ikke med en hurtig tid, og dermed er hun ikke finaleklar. 

Gitte Dahl med Coeur de Dor. Foto: Ridehesten.com

Resultater ved UVM på Zangersheide – 1. + 2. kvalifikation:

5-års:

  • Christian Jansen med Partie Sejh e. Candy de Nantuel/ Untouchable (opdr. Helle og John Søndergård Nielsen) 0 fejl + 0 fejl
  • Karen Møller Rohde med Fiorina Ask e. Dominator 2000 Z/ Carthago (opdr. Stutteri Ask) 0 fejl + 4 fejl
  • Søren Møller Rohde med Cibelle Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Favorit Ask (opdr. Stutteri Ask) 8 fejl + 0 fejl
  • Stine Cassøe Jakobsen med Feldborgs Cantalina e. Cantolar/ Cabachon (opdr. Arne Feldborg Johannesen) 0 fejl + 8 fejl
  • Kathrine Nielsen med Armani KN e. Action Man Ask Z/ Casir Ask (opdr. Kathrine Nielsen) 4 fejl + 6 fejl

6-års:

  • Sashia Astrup Jensen med Unlimited e. Untouchable/ Carano (opdr. Jeanette Dalgaard Revsbech) 4 fejl 1. fase + 8 fejl
  • Anne Katrine Kolborg Johansen med Hesselhøj Captain Morgan e. Casallco/ Crelido (opdr. Anders Uve Sjøbeck Hoeck) 4 fejl 1. fase + 8 fejl 
  • Mie Mundberg Hansen med Aura Ravnes-Have e. Cantolar/ Favorit Ask (opdr. Kirsten og Kjeld Christensen) 0 fejl i anden fase + 8 fejl
  • Kamilla Grauff Albrektsen med Maskedals One Man Show e. Comme Il Faut Plus/ Favorit Ask (opdr. Lene Larsen) 0 fejl i anden fase + 0 fejl
  • Gitte Dahl med Coeúr de Dór e. Cyrano Ask/Carmargue (opdr. Topsport ved Erik Bigler) 4 fejl 1. fase + 0 fejl
  • Emil Hallundbæk med Apoclaire e. Grim st. Clair/Bøgegårdens Apollo (opdr. Peter Frederiksen) 4 fejl 1. fase + 4 fejl

7-års:

  • Karen Møller Rohde med Evolution Ask e. Zirocco Blue/ Tannenhof's Cheenook (opdr. Linus Camitz) 4 fejl i anden fase + 0 fejl

 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram