Fire mulige finalister blev til én reel

Efter to kvalifikationsklasser ved UVM på Zangersheide blev gårsdagens fire mulige finalister reduceret til en enkelt DV-hest redet af en belgier

 Den belgiske rytter Guy Janssens og Ask-hesten Chacco Rita Ask er finaleklar. Foto: Ridehesten.com

 

Allerede efter første kvalifikation ved UVM på Zangersheide for 5-, 6- og 7-årige springheste, var det klart, at der ikke var mange, højest fire DV-ekvipager, som kunne ride sig i finalen.

Dagens kvalifikationsklasser resulterede i, at de mulige fire finalister blev reduceret til en reel finalist. Det ærgrede de mulige finalister sig naturligvis over.

 

To 0-runder

I kvalifikationerne for 5-års heste kræves der to fejlfrie kvalifikationsrunder for at nå ind i søndagens finale. Og i den årgang havde Dansk Varmblod tre fejlfrie ekvipager fra første kvalifikation. Interessen samlede sig derfor helt naturligt om de tre ryttere. Natasha Tang Kaspersen og Toftegaardens Gladdys Knight e. Godsend du Reverdy har hun selv uddannet, og hesten er opdrættet af hendes mor Miriam Tang Kaspersen. Deres samarbejde på banen startede godt ud, og de kom fejlfrit gennem to af de tre dobbeltspring, som de 5-årige heste blev præsenteret for i anden kvalifikation. Den sidste linje med dobbeltspring og en fast afstand til en stor oxer gav flere problemer, og desværre også Natascha, som fik fejl på indspringet i dobbeltspringet og også fik nedslag på sidste forhindring.

Karen Møller Rohde har flere gange redet heste ind i finalerne på Zangersheide, og hun var udtaget på vinderen af PAVO og DRF’s championat Unique Ask e. Action Man Ask Z. De lignede sikkerheden selv banen igennem, men også de var uheldige i den sidste linje med et nedslag på udspringet i dobbeltspringet som resultat.

Én af de 5-årige DV-heste er klar til finalen søndag, det er Chacco Rita Ask e. Favorit Ask/Chacco Blue opdrættet af Stutteri Ask og solgt til en belgisk springstald, hvor hesten nu rides af den belgiske toprytter Guy Janssens – de gentog den fejlfrie runde fra første kvalifikation og er dermed i finalen søndag.

Helle Møller Andersen og Maskedals Casemiro var fejlfrie i dagen kvalifikation på 5-års banen. Foto: Ridehesten.com

I 5-års klassen var den DV-kårede hingst Oreo Brownie H e. Diarado/London redet af norske Benedikte Serigstad Endresen og ejet af Katrinelund også fejlfri i begge kvalifikationer og dermed klar til finalen.

To ryttere i 5-års klassen kom i mål med et fejlfrit ridt i anden kvalifikation, det var Helle Møller Andersen og Maskedals Casemiro e. Ci Ci Senjor Ask som hun og Per Christenden selv har opdrættet og Claus Hundebøl med Cabachapacoon Bilstrup e. Chacoon Blue opdrættet af Debbie K. Pedersen. Desværre havde begge lette nedslag i første kvalifikation, så finalepladsen er udelukket, men de fik vist overbevisende springning igen i anden kvalifikation og er klar til B-finalen lørdag. Læs også: Zangersheide er en stor oplevelse

 Anni Pape og Babette Ask lignede en rigtig finalist i 6-års klassen, men så trillede der en bom ud af holderen. Foto: Ridehesten.com

For de 6- og 7-årige heste er beregningerne straks vanskeligere, idet rytterne får points efter deres placering i de to kvalifikationer. Anni Pape, der i begge kvalifikationer var sidste danske ekvipage i 6-års klassen med Babette Ask e. Bøgegårdens Apollo/Clarimo (opdr. Stutteri Ask). Kom til anden kvalifikation efter en flot, dobbelt 0-runde. I dagens kvalifikation sprang Babette Ask endnu mere overbevisende, og det så rigtig godt ud for parret på vejen rundt på den store bane. Desværre for Anni snittede Babette Ask en stor lodret, og så visnede drømmen om finalepladsen for Anni og det danske team.

 Søren Møller Rohde og den DV-kårede hingst Action Man Ask Z var fejlfri indtil sidste forhindring i hingsteklassen Sires of the World. Foto. Ridehesten.com

Sires Of the World

Søren Møller Rohde red den DV-kårede avlshingst Action Man Ask Z i hingsteklassen, Zangersheide Sires of the World, og i lighed med gårsdagens kvalifikation var de sikkerheden selv på Grand Prix-banen i dag. De var fejlfrie indtil den aller sidste forhindring, en stor lodret med en sort planke øverst, og den ramte Action Man Ask Z, med det resultat, at parret fik fire fejl og en 10. plads i klassen, hvor der var seks avlshingste i omspringning, og den blev vundet af den franske hingst Enjoy de la Mure e. VigoCece/Sable Rose redet af Omar Abdul Aziz Al Marzooqi (UAE). Tre ryttere kom i mål inden for et sekund, og det var tysklands Christian Ahlmann og Zangersheide-hingsten Otterongo Alpha Z e. Darco/Hedjaz, som kom ind på andenpladsen.

Start- og resultatlister

 Natasha Tang Kaspersen og Toftegaardens Gladys Knight. Foto: Ridehesten.com

5-års heste til UVM Zangersheide:

Claus Hundebøl og CABACHAPACOON BILSTRUP e. CHACOON BLUE (opdr. Debbie Kreiler Pedersen) – 4 fejl + 0 fejl

Helle Møller Andersen og MASKEDALS CASEMIRO e. Ci Ci Senjor Ask (opdr. Helle Møller Andersen og Per Christensen) – 8 fejl – 0 fejl

Anna-Mathilde Alsing Nielsen og CONCETT e. KANANGO ASK (opdr. Lillian og Carl Erik Jensen) – 4 fejl + 4 fejl

Caroline Rehoff Pedersen og TORNADO ROSE DWB e. TODT UN PRINCE ASK (opdr. Kurt Kamuk) – opgav + ikke startet

Søren Møller Rohde og VASCO ASK e. VERDI (opdr. Stutteri Ask) – 4 fejl + 4 fejl

Karen Møller Rohde og UNIQUE ASK e. ACTION MAN ASK Z (opdr. Stutteri Ask) – 0 fejl + 4 fejl

Natasha Tang Kaspersen og TOFTEGAARDENS GLADYS KNIGHT e. GODSEND DU REVERDY (Miriam Tang Kaspersen) – 0 fejl + 8 fejl

 

6-års heste til UVM Zangersheide:

Karen Møller Rohde og FIORINA ASK e. DOMINATOR 2000 Z (opdr. Stutteri Ask) – 4 fejl første fase + 8 fejl

Anni Pape og BABETTE ASK e. BØGEGÅRDENS APOLLO (opdr. Stutteri Ask) – 0 og 0 fejl + 4 fejl

Søren Møller Rohde og CIBELLE ASK e. CI CI SENJOR ASK (opdr. Stutteri Ask) – 8 fejl første fase + opg.

Adam Sparlund Olesen og MB ROCKVARO DWB e. ROCKLAND (opdr. Rudie Telgenhof) – 4 fejl første fase + 4 fejl

Lars Trier Kjøller og FEDET''S BANTO BALOU DWB e. BALOU (opdr. Jens Iver Lund) – 8 fejl første fase + opg.

Lars Trier Kjøller og BJARKI e. BALOU (opdr. Viggo Mauritzen) – 10 fejl første fase + 8 fejl

Adam Sparlund Olsen og MB Rockvaro DWB. Foto. Ridehesten.com

7-års heste til UVM Zangersheide:

Caroline Rehoff Pedersen og FELDBORGS CANTONELLI e. CANTOLAR (opdr. Arne Feldborg Johannesen) – 8 fejl første fase + 12 fejl

Gitte Dal og COEUR DE DOR e. CYRANO ASK (opdr. Topsport Aps)  - 8 fejl første fase + 2 fejl

Jennifer Fogh Pedersen og HESSELHØJ CAPTAIN MORGAN e. Casallco (opdr. Anders Uve Sjøbeck Hoeck) – 4 fejl første fase + 14 fejl

 Gitte Dahl og Coeur de Dor. Foto: Ridehesten.com



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram