Gode råd til longering

Longearbejdet er lige så vigtigt at udføre rigtigt, som ridning er det. Gjort godt kan longering være et glimrende supplement til træningen af hesten og som en god forberedelse til tilridning

I denne artikel giver Karsten Petersen gode råd til longering. Foto: Ridehesten.com /Britt Carlsen

Longering er oftest en del af unghestens forberedelse til at skulle bære rytter. På den måde vænnes unghesten til at skulle arbejde og adlyde rytteren, og gjort rigtigt, kan longeringen være medvirkende til at forbedre hestens takt og vænne den til at arbejde afspændt. Longering skal i lighed med ridning foregå med den allerstørste ro og absolutte konsekvens. Har man det for øje, så vil hesten hurtigt forstå og lære anvisningerne fra longen, pisken og stemmen.

Longering er ikke blot et spørgsmål om, at hesten kan løbe rundt om longeføreren på en cirkel. Er det sådan, man longerer, er det ikke arbejde og uddannelse, men så er longering blot motion. En af de trænere, som har fået meget ros for sin måde at longere på er berider Karsten Petersen, som i en årrække har været ansat på Blue Hors i Randbøl. Han er nu gået på pension, men er fortsat aktiv som ansvarlig for løsspringningen ved flere af Dansk Varmblods arrangementer.

Som man kunne læse i artiklen, der første gang blev bragt i magasinet Ridehesten, er longearbejdet en meget vigtig del af træningen. Det var dengang Karsten Petersen, som havde ansvaret for træningen af unghingstene på Blue Hors frem mod forbesigtigelse og kåring. 

I det følgende kan man få nogle gode råd til longering af Karsten Petersen.

Skab tillid

Karsten går meget langsomt i gang, for at skabe tillid til opgaverne hos unghestene. De lærer at gå højre og venstre rundt om Karsten i grime og longereb, og langsomt vænnes de til at blive longeret omkring Karsten, fortsat i grimen. – Der er ikke nogen grund til at lægge en trense på dem og trække dem i biddet, understreger han.

Efter ca. 8-10 dage, alt efter, hvor mange der er i arbejde, så får de en gjord på. – Det kan måske virke langsommeligt, men jeg vil gerne lære hesten at den kan have tillid til mig og gå ved mig og ikke være bange og løbe væk, forklarer Karsten.

Alt efter hvordan de reagerer på gjorden, så går de nogle dage i longen med gjorden på. Herefter får de én indspændingstøjle på, og så slippes de løs i hallen. Det skrå træk af kun den ene indspænding giver hestene frihed til at dreje rundt. Modsat vil to indspændinger måske gøre dem bange, så de kaster sig bagover. Når de har vænnet sig til den ene, får de begge, meget løse, indspændinger på.

Indspændingstøjlerne skal spændes fast i gjorden ca. i skulderhøjde, således, at når hesten har givet efter i halsen, så skal hestens mund befinde sig ca. på højde med skulderbladets spids. Hestens næseryg skal være ca. en håndsbredde foran det lodrette plan, og må aldrig komme bag lodplanet. 

Når hesten begynder at slappe af i halsen og sænker den, og dermed naturligt søger støtte på biddet, skal den tilbydes den støtte i rammen af indspændingstøjlerne.

For at holde hesten fremme i longen og ude i volten skal longeføreren holde sig i en drivende position. For at kunne det skal longeføreren følge hesten på højde af dens bagben. For på den måde at få hesten til at arbejde stabilt mellem longeførerens hånd og pisken.

Karsten Petersen på job med longering ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Longering lige så vigtig som ridning

Hans holdning er, at longearbejdet er lige så vigtigt at udføre rigtigt, som ridning er det. Det bør have samme fokus. 

– Når jeg longerer og trækker med vores ungheste, så har de lært, at de skal være koncentreret om mig. Jeg taler meget til dem, lærer dem kommandoer, jeg står ikke bare i midten og slår med pisken.

– Alle mine heste starter altid højre rundt i longen. Hvorfor højre, kunne man spørge, andre starter altid på venstre volte? – Jeg kan se forskel på heste, der er blevet longeret først venstre rundt, så bliver de dårligere højre rundt. Det skyldes, at de altid er håndteret fra venstre. Derfor starter jeg højre rundt, og det gør en forskel. De fleste er højrehåndede, og derfor er du ofte også bedre til at lave god fremdrift på venstre volte, hvor du har longepisken i højre hånd, også derfor bliver hestene ofte bedre gående på venstre volte.

– Langt det meste arbejde frem mod forbesigtigelsen foregår i trav, først efter forbesigtigelsen begynder det egentlige galoparbejde i longen. Det er meget vigtigt for mig, at hingstene er stillet rigtigt og indvendige bagben træder en lille smule ud ad volten og ikke ind, for det er et tegn på de stiller forkert. Når jeg longerer, flytter jeg mig meget, så hestene lærer at gå lige ud i longen, men stadig være stillet lidt til indvendig side.

– Jeg prøver også i longearbejdet, at tage dem ind til mig i langsommere tempo og sende dem ud i lidt større tempo. Det styrker deres balance og det engagerer også deres bagpart. Jeg bruger meget tid på det, erkender Karsten, for hingstene lærer også at arbejde i tempovekslinger, men det er vigtigt at de lærer at arbejde i longen, uden at løbe af sted.

Det gode grundarbejde hestene har fået i longearbejdet betyder, at de er meget trygge ved at få rytter på. 

Longering er en seriøs opgave

Karsten fortæller med glød og begejstring om arbejdet med hestene i longen. Han har den indstilling, at godt longearbejde er lige så vigtigt som god ridning, og en god begyndelse i longen, giver hestene de bedste forudsætninger for at arbejde godt og sikkert under rytter senere hen.

Der er ikke overladt noget til tilfældighederne, præcis som ved god ridetræning, så indgår der mange overvejelser, og meget træning i godt longearbejde.

Selve optømningen til longearbejdet er også meget individuelt og tilpasset den enkelte hingst. Derfor vil man også se, at indspændingstøjlernes placering på gjorden er tilpasset hesten.

– Den unghest, som vil løbe stærkt og på forparten, skal lære at gå den anden vej. Jeg ser på hvordan hestene former sig fra naturen, og så flytter jeg indspændingstøjlernes placering, så jeg har bedst mulighed for at udvikle hesten.

Hestene lærer også, at longeføreren arbejder lidt med biddet, så de arbejder eftergivende i hals og nakke, også i longearbejdet. Godt management fra foder, til pasning og håndtering er vigtige byggesten på vejen. Hestene skal have kræfter til at blive ved med at arbejde, og have en positiv indstilling til arbejdet. Og husk at ”læse” hestene, de kan have en dårlig dag, såvel som vi kan, understreger Karsten.

– Hvis man ikke gør et seriøst og kompetent arbejde med hestene i longen, så er de heller ikke så godt stillet i kåringshenseende. Hvis de ikke er arbejdet korrekt, så kommer deres kvaliteter heller ikke til udtryk. Longering er ikke venstrehåndsarbejde, selvom de starter højre rundt, slutter Karsten Petersen med et lunt smil.

Man kan også læse artiklen: Afvekslende træning og god planlægning i magasinet Ridehestens januarnummer fra 2020. Her fortæller berider Allan Grøn om uddannelse af ungheste, herunder arbejde fra jorden og longering. Han udtaler bl.a. at longering med indspændingstøjler er med til at lære hesten at acceptere biddet og få eftergivenhed i nakken. Indspændingstøjlerne skal være spændt på en sådan måde, at når hesten giver efter og former sig korrekt fortil, så giver indspændingtøjlerne også efter. De må ikke være for stramme, så man tvinger hesten ind i en falsk holdning. De må heller ikke være for løse, for de skal være med til at støtte hesten og give den en fin forbindelse, som sad en rytter på den.