Har du et føl til World Cup auktion?

Husk tilmeldingsfrist den 25. september til iagttagelse forud for DWB World Cup Foal Auction ved det internationale World Cup-stævne i Herning i uge 42

 

 DWB World Cup Foal Auction ved det store internationale spring- og dressurstævne i MCH Messecenter Herning. Foto: Ridehesten.com

DWB World Cup Foal Auction er årets sidste følauktion i Dansk Varmblod, og den finder sted under det store og prestigefyldte World Cup-stævne i Herning i oktober måned. Auktionen afvikles lørdag den 21. oktober 2023.

Kollektionen kommer til at bestå af dressur- og springføl, der er registreret i Dansk Varmblod

Har du et emne, så kan du fremvise føllet til iagttagelse søndag den 1 oktober på Vilhelmsborg og på Sjælland mandag d. 2 oktober, hvis der er tilslutning. 

Tilmeld dit føl til iagttagelse senest mandag den 25. september på auktion@varmblod.dk.

Her oplyser du om
 Navn og registreringsnummer på føllet
 Afstamning
 Køn
 Fødselsdato
 Præstationer i hoppestammen
 Navn og kontakt information på ejer

Auktionsudvalget vil herefter udtage føl de vil se på iagttagelsesstederne. Efter iagttagelsesdagene bliver der sammensat en endelig kollektion.  

Vi gør opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at sende video og foto i den første tilmelding. 

Føl, der har været forsøgt solgt på andre auktioner, kan ikke komme i betragtning til iagttagelse.

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram