Hjælp, min sportshoppe skal have føl!

Mange leger med tanken om at lave egen ridehest! Hvis du har en hoppe, du bruger som sportshest, til uddannelse og træning eller som skovturshest, kan hun måske også blive mor. Og her giver vi gode råd til at gøre det ønske til virkelighed

Foto: Canva

For år tilbage var det landmænd og andre personer tilknyttet landbruget, der var de førende i hesteavlen. I dag er der flere ryttere, som avler, og mange gør det med stor succes. Nogle avler til eget brug, mens andre også avler med videresalg for øje. Og står du selv med en hoppe, som du gerne vil trække et føl på, er der flere ting, du bør overveje, inden du går i gang.

Er det for din egen fornøjelses skyld, og er målet at lave din egen fremtidige ridehest, bør du gøre dig nogle overvejelser om din hoppe har det rette temperament og holdbarhed. Tænker du, at føllet eller føllene skal sælges og gerne med fortjeneste, bør du tage de objektive briller på og se nøje på din kommende avlshoppe. For selvom hoppen fungerer til det, hun bliver brugt til i ridningen, er det ikke sikkert, hun er den rette mor for kommende generationer. Her kan det måske bedre betale sig at ride videre på hoppen, og i stedet købe en egnet avlshoppe.

Eget føl eller rugemor?

Hvis valget så falder på din egen ridehest, er du nået så langt, at du også kan overveje, om hoppen skal bære føllet selv, eller den opgave skal løftes af en rugehoppe. En fordel ved at lade en rugehoppe overtage drægtigheden, og den efterfølgende opvækst af føllet frem til fravænning er, at din ridehest både kan fortsætte som ridehest og alligevel blive mor. Der kommer naturligvis nogle ekstra omkostninger til leje af rugehoppe og selve teknikken, der skal bruges til at få hoppen ifolet. I dag er der flere hestehospitaler, som har stor erfaring og en høj succesrate med disse teknikker.

Vælger man den traditionelle tilgang med ifoling af egen hoppe, skal man også være klar over, at det er en belastning for den drægtige og diegivende hoppe at deltage i konkurrencer. Derfor er det ifølge Dansk Ride Forbunds regler kun tilladt at ride konkurrencer på drægtige hopper indtil 6 måneder før planlagt foling og igen tidligst 6 måneder efter foling, forudsat at føllet er fravænnet. Føl må ikke medtages på stævnepladsen.

Foto: Ridehesten.com

Tænk på føllets fremtid

Inden du kaster dig over den sjove og udfordrende opgave at vælge den rette hingst til din Dansk Varmblods-hoppe, skal du gøre dig nogle overvejelser om, hvilken fremtid du ønsker for føllet.  Som medlem af Dansk varmblod kan du få gratis avlsvejledning til brug af hingst.

I Dansk Varmblod er der krav om, at hoppen skal være kåret i forbundet, og at hingsten enten skal være kåret eller godkendt til avl, for at føllet kan blive registreret i forbundet. Er det ikke tilfældet, bliver føllet registreret hos Landskontoret for Heste, SEGES, uden tilknyttet forbund.

Naturligvis kan man vælge ”bare” at fokusere på at få sig et føl og ikke tænke nærmere over, hvor føllet bliver registreret. Men det kan godt betale sig at være en smule forudseende. Hvis det bliver et hoppeføl, kan det jo tænkes, at man kunne få lyst til at avle videre med den, og det ville da være ærgerligt at producere et super føl som på grund af mangler i papirerne bliver begrænset i forhold til kåring, deltagelse i egnethedstester og måske endda deltagelse ved UVM (verdensmesterskaberne for unge heste).

Hav papirgangen i orden! Men hvordan får du det?

Få hoppen kåret

Dansk Varmblod holder hver sommer kåringer flere steder i landet samt i forbindelse med nogle af Egnethedstesterne. Ønsker du at få din hoppe kåret, kan det ske på en af disse kåringspladser eller der er mulighed for, at få en dommer hjem til stalden, og kåre hoppen hjemme. Der er forskellige muligheder, og det kan du læse mere om under hoppekåringer på varmblod.dk

Når hoppen er kåret, og du vælger en kåret eller godkendt hingst på forbundets hingsteliste, er føllet klar til registrering i Dansk Varmblod. På hingstestationerne kan du få kvalificeret hjælp til valg af hingst til netop din hoppe, hvis du ikke på forhånd allerede har forelsket dig i en avlshingst. I dag er det muligt at indkøbe sæd fra hingste fra det meste af verden. Der følger dog noget ekstra arbejde, udgifter og godkendelser med, hvis du har forelsket dig i en udenlandsk avlshingst, som ikke er godkendt herhjemme.

På hingstestationerne er der god vejledning at hente gennem hele processen, ligesom flere hestehospitaler og dyrlæger er specialiserede på området og kan vejlede i forhold til ifolingsprocessen og den papirgang, som følger med, når hoppen bliver ifolet, og føllet bliver født. Og så kan du altid kontakte Dansk Varmblods sekretariat på tlf. 87 47 54 00 for at få svar på dine spørgsmål.

Kend din hoppe

Hoppens brunstcyklus er 21 dage, men selve brunsten varer kun 5 dage, hvor hoppen har ægløsning inden for det sidste døgn. Imidlertid er der mange afvigelser, som både kan være afhængige af årstiden og individuelle forskelle, man skal være bevidst om. Og så er der meget stor variation i, hvor tydeligt hopperne viser, om de er i brunst eller ej.

Årstiden spiller en væsentlig rolle for hoppernes brunstcyklus. Der er især tale om indflydelse fra dagslængden, men også temperatur og græsning spiller en stor rolle, ligesom det er en kendsgerning, at hoppernes brunster både er mere åbenlyst frugtbare og mere regelmæssige fra april til juli end tidligere og senere på sæsonen. Nogle hopper følger dog ikke disse hovedregler, men det er altid en god idé, at vente med at søge hoppen ifolet, til der er forår i luften.

For at få succes med projekt ifoling anbefaler fagkundskaben, at man laver en journal på hoppen. Registrér, hvornår hoppen viser tegn på brunst (letter halen, er mere sur, skræver med bagbenene eller kryber lidt sammen, urinerer ofte eller blinker (vender gentagne gange sin klitoris på vrangen)). Og viser hun ikke tydelige brunsttegn, så noter datoen for, hvornår du registrerer ændringer hos hoppen. Det kan være med til at spotte det bedste tidspunkt for ifoling, og det sparer både tid, ærgrelse og økonomi.

Hopper, som er aktive i sport, får som følge af træningen en påvirkning af deres brunstcyklus, som kan give nogle udfordringer ved ifoling. Disse hopper vil sædvanligvis heller ikke vise tydelige brunsttegn. På hingstestationerne har man en ”teaserhingst”, som er en hingst, man ikke bruger til bedækning, men til at hjælpe hingsteholderen til at spotte, hvornår en hoppe er i brunst. Teaserhingsten er derfor nærmest den vigtigste hingst på hingstestationen, både for hingsteholderen og hoppejeren. For sportshopper kan et ophold på hingstestationen, så at sige i miljøet, derfor være med til at øge chancerne for, at hoppen kan ifoles. Er hoppens brunsttegn derimod tydelige, kan hoppen ifoles hjemme i eget miljø af dyrlægen eller en uddannet inseminør.

Foto: Canva

Min hoppen er i fol – og hvad så?

Når hoppen er blevet ifolet, kan dyrlægen scanne hoppen, nogle så tidligt som 15-16 dage efter insemineringen, for at kontrollere, om hoppen er i fol, og om hun venter tvillinger. På dette tidlige tidspunkt kan den ene tvilling nemlig ”klemmes” væk, og dermed er chancerne langt større for en god drægtighed og et levedygtigt føl.

Frem mod folingen, som sker ca. 11 måneder efter insemineringen, er den drægtige hoppes sundhed og trivsel meget vigtig. At hoppen kan producere råmælk/mælk af god kvalitet, er hele grundlaget for at sundt og levedygtigt føl. Råmælken er altafgørende for det nyfødte føl, da føllet er helt forsvarsløst mod infektioner, indtil det har drukket råmælk, som indeholder store mængder antistoffer, der styrker immunforsvaret. Hoppen skal efter folingen både producere ca. 15 liter mælk i døgnet samt vedligeholde sin egen krop. Derfor har hun et markant højere behov for energi efter folingen, og hun må ikke komme i energiunderskud i drægtighedsperioden, især ikke i de sidste måneder af drægtigheden. Sker det, hæmmes føllets udvikling.

Hvor skal føllet komme til verden og udvikle sig?

Har man ikke mulighed for at have hoppe og føl hjemme på egen gård, kan man lave aftaler med avlere i nærområdet. Her kan føllet vokse op sammen med andre føl, hvilket har betydning for føllets sociale færdigheder, samtidig med at leg og motion med andre føl på fold giver en stærk og sund ridehest – når den tid kommer.

Kilde: Zibrasport Equest/Britt Carlsen