Husk 2-års skuer rundt om i landet 

Det er muligt at få bedømt og udtaget Dansk Varmblods registrerede 2-års hopper til Krafft Eliteskuet – det kan ske i løsspringning og gangarter ved skuer rundt om i landet

 

 Årets 2-års gangartshoppe: Berger’s Raven e. Revolution/Sunny-Boy opdrætter Berger’s Smedie Aps. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Bedømmelse af 2-års hopper ved skuer rundt om i regionerne sker i: 

  • Gangartsbedømmelse af dressurhopperne via regionernes arrangementer (vist løs i alle 3 gangarter) eller udtaget via dyrskue.
  • Bedømmelse i løsspringning af springhopperne via regionernes arrangementer

Dommerne udtager de bedste 2-års hopper til finalen, som finder sted ved Krafft Eliteskuet, så husk at tilmelde hoppen til bedømmelse. Tilmeldingsskema findes på www.varmblod.dk.

Gangartsbedømmelsen af 2-års hopper foregår først på fast bund, hvor typen og benstillingen bedømmes. Herefter trækkes hoppen ind i ridehallen til bedømmelse af skridt, hvorefter den vises løs til bedømmelse af trav og galop. Når bedømmelsen er afsluttet, fanges hoppen og opstilles på midten. Dommerne giver karakteristik og ejer får den lineære bedømmelse tilsendt på mail. Fra 2020 offentliggøres ikke længere karakterer og hopperne oprangeres ikke. De bedste hopper udtages til en finale senere på dagen. Herefter udtages de bedste (ikke nødvendigvis alle finalister) til eliteskuet, og dagens bedste 2-års udpeges. Der gøres opmærksom på, at der mindst skal være 10 tilmeldte for at regionsarrangementet gennemføres. I modsat fald henvises hopperne til de andre regioner.

Årets 2-års springhoppe: Kirkelodgaard’s Coco e. Todt un Prince Ask/Lambrusco Ask opdrætter Charlotte Schøler, Børkop. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Løsspringning for 2-års hopper

2 års springhopperne vil selvfølgelig blive bedømt på deres løsspringningsegenskaber, herunder teknik og kapacitet. Udover det ser dommerne på hoppens galopbevægelse, type samt afstamning. Til gengæld vil hoppen ikke blive bedømt i skridt og trav, da disse gangarter ikke har indflydelse på hestens springegenskaber.

Hopperne vil blive løssprunget på samme bane, som der bliver brugt til sadelkåring, dog vil der blive en max. springhøjde på 1 meter og mindre afstande. Hopperne bedømmes af 2 dommere. 

Løsspringningsbanen: 

 

Tilmeldingsgebyr: Kr. 300,00 inkl. moms for 1 disciplin pr. dag (gangarter eller springning)

Du finder info om boksbestilling og regionskontakter på tilmeldingsformularen på hjemmesiden under tilmeldinger

Datoer for arrangementer:  

REGION 1 – 17. august (gangarter)
Bornholm - 27. juli (gangarter og springning)
REGION 2 – 27. juli (springning)
REGION 3 –  16. juni (gangarter og springning)
REGION 4 – 25. maj (gangarter og springning)
REGION 6 - 22. juni (gangarter og springning)
REGION 7 – 18. august (gangarter)
Norge - 24.-25. juli (dressur og springning)

 

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram