Husk tilmeldingsfrist til UVM i springning
Fredag den 30. juni er der tilmeldingsfrist, hvis man ønsker at komme i betragtning til UVM i springning på Zangersheide eller UVM for hold i Valkenswaard
Foto: Ridehesten.com
Ryttere med 5-, 6-, 7- og 8-års Dansk Varmblods registrerede springheste kan komme i betragtning til de landshold, som skal sammensættes til UVM – verdensmesterskaberne for unge heste. UVM-konkurrencerne finder, som altid, sted på Zangersheide i Belgien i år fra den 20. – 24. september. I år er der som noget nyt et verdensmesterskab for hold på det imponerende Tops Arena i Valkenswaard ugen efter fra den 28.09 til 1.10. Dansk Varmblod har tilmeldt sig som deltager ved begge verdensmesterskaber, og nu skal Z-udvalget sammensætte et konkurrencedygtigt hold til de to verdensmesterskaber.
Har man en Dansk Varmblods springhest i den rette alder, som man tror på kan løfte opgaven ved UVM, skal man tilmelde sig for at komme i betragtning til udtagelse. Tilmeldingen betyder, at medlemmerne af Z-udvalget er opmærksomme på hesten over sommerens konkurrencer, ligesom de vil fremsøge resultater på hesten inden udtagelse.
Der er sidste frist for tilmelding fredag den 30. juni. Tilmelding sker her på sitet.
Den endelig udtagelse vil ske i forbindelse med DRF-championatsfinalerne på Stutteri Ask i august. Det er dog ikke sådan, at man ikke kan komme i betragtning til landsholdene, hvis man af den ene eller anden årsag ikke rider championatsfinalerne, understreger Jens Hellmers fra Z-udvalget.
Udvalget vil igen i år se på ekvipagernes generelle niveau og ”0 – runder”
5-års: Resultater opnået i sværhedsgrad 2 (LA* og LA**) ved C–, B– og FEI-stævner.
6-års: Resultater opnået i sværhedsgrad 3 og 4 (MB**, MA* og MA**) ved C-, B-, A- og FEI-stævner.
7-års: Resultater opnået i sværhedsgrad 4 og 5 (MA*, MA** og S*) ved B-, A- og FEI-stævner.
8-års: Resultater opnået i sværhedsgrad 5 og 6 (S-klasser ) ved B-, A- og FEI-stævner.
9- og 10-års hingste: Resultater opnået i sværhedsgrad 5 og 6 (S -klasser) ved B-, A- og FEI-stævner
Læs mere HER
Dansk Varmblods formand Jan Pedersen fortæller her om afviklingen af det nye UVM for hold i Valkenswaard: