Husk UVM-udtagelse på Vilhelmsborg

Der er tilmeldingsfrist til UVM udtagelse i dressur den 20. maj. Der bliver to dages udtagelseskonkurrencer forud for sammensætningen af holdet til UVM for 5-, 6- og 7-års heste i dressur i Ermelo

 Guld- og sølvvinder ved UVM Hesselhøj Downtown e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Hans Jørgen Hoeck) ved udtagelsen på Vilhelmsborg under Jeanna Högberg. Foto: Ridehesten.com

 

 Dansk Varmblod har haft stor succes ved verdensmesterskaberne for unge dressurheste, UVM de senere år. For at sikre den helt optimale udvælgelse, har dommerne set hestene ved to udtagelser. Udvalget og dommerne har evalueret fremgangsmåden for udtagelserne, med henblik på evt. kun at se hestene én gang. Efter evaluering fandt udvalg og dommere ikke anledning til at ændre på gældende praksis, da det er optimalt for dommerne at se hestene flere gange, da formålet er, at få udvalgt de mest egnede til deltagelse. 

Udvalget vil bestræbe sig på, at få en Teknisk Delegeret til at opholde sig på opvarmningen under udtagelserne, som finder sted på Vilhelmsborg.

Bedømmelse og udtagelse foretages af dommer Gunilla Nyman, Birte Lyder Nielsen og berider Jens Holm Kristensen.

- Vi er opmærksom, at hvis der ved udtagelsen deltager en rytter/hest/ekvipage, som en af dommerne har relation til, træder dommeren væk, når den pågældende bedømmes og ved endelig evaluering, lyder det fra udvalget.

UVM i Ermelo i august

UVM – dressur afvikles i Ermelo, Holland fra den 3. - 6. august for 5-, 6- og 7-års heste, der er registreret i Dansk Varmblod og Trakehnerforbundet i Danmark. Verdensmesterskaberne afvikles i samarbejde mellem FEI, det internationale rideforbund og WBFSH en paraplyorganisation for ridehesteavlsforbund. Og det er kun de avlsforbund, som er medlem af WBFSH, der kan sende heste til UVM. 

Kriterier for udtagelse

Udtagelsesklasserne er åben for DV- og TAF (DK)- registrerede heste, som udtages over 2 x 2 dage - i alt 4 dage på Vilhelmsborg, 8320 Mårslet.

Første udtagelse afholdes tirsdag den 30. maj og onsdag den 31. maj 2023.

Den første dag (tirsdag) rides det alderssvarende indledende FEI-program, og anden dag (onsdag) rides det alderssvarende FEI-finaleprogram.

Ekvipagerne skal ride/fremvise begge dage. På andendagen udtages en bruttotrup i hver aldersgruppe. Bruttotruppen offentliggøres samme dag, og ekvipagerne i bruttotruppen skal til anden udtagelse tirsdag den 27. juni og onsdag den 28. juni 2023, hvor ekvipagerne (bruttotruppen) skal ride samme programmer som ved første udtagelse. Udtagelsesklasserne er ikke pønalitetsgivende, og der vil ikke være præmieoverrækkelse. 
Deltagelsen i udtagelsesklasserne er gratis.

 Tilmelding senest den 20. maj 2023 til:

Lisette Berner på tilmeldingsskema som findes på: www.varmblod.dk/cms/EventOverviewList.aspx, (mail lisette_berner@hotmail.com)  

Bestilling af boks til Dansk Varmblod, Monica Forrest, mail: mf@varmblod.dk, tlf. 87475417. Pris 640,00 kr. plus moms. I alt 800,00 kr.

UVM udvalget forbeholder sig ret til i særlige forhold at fravige de angivne retningslinjer.

Læs mere om udtagelseskriterier, tilmelding med mere HER 

UVM-udvalget:

Lisette Berner, tlf. 29606888, maillisette_berner@hotmail.com

Ane Marie Jensen, tlf. 23352947, mail: anemarietoft9@gmail.com 

Kristian Bech, tlf. 22198990, mail: kristianbech21@gmail.com 


UVM Ermelo. Foto: Ridehesten.com


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram