Hvornår og hvordan føllet bedst fravænnes

I septembernummeret af magasinet Ridehesten kan du bl.a. blive klogere på fravænning af føl 

Janne Winther Christensen og Eva Søndergaard fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet, forklarer i en artikel i det nye nummer af magasinet Ridehesten, hvad forskningen har vist om, hvordan man bedst fravænner føl, og hvilke områder man skal være særligt opmærksom på i den for føllet potentielt traumatiske proces.

Fravænning

Føllets fravænning er en af de første og største omvæltninger i dets liv. Her skal den både vænnes fra sin mor og vænnes til, at mælk ikke længere er dets vigtigste foder og i nogle tilfælde flyttes til nye omgivelser. Hvordan og hvornår det gøres, kan blive afgørende for føllets sundhed og trivsel også på lang sigt.

Først og fremmest skal man gøre op med sig selv, om man vil forcere fravænningen fremfor at vente på, at det sker spontant. Er det, fordi hoppen er drægtig igen, og man gerne vil skåne hende? Er det af praktiske hensyn i forhold til opstaldningen? Er hoppen eller føllet solgt og skal flyttes? Hvis ikke der er en god grund til at fravænne, hvorfor så ikke vente på, at det sker naturligt, hvilket ofte vil være ved 9-10 måneders alderen?

I naturen vil føllet først stoppe med at patte ved 9-10 måneders alderen, mens tilknytningen til hoppen kan vare længere; faktisk meget længere, hvis det er et hoppeføl, som bliver i flokken. Er det så alt for tidligt at påbegynde fravænning ved 6-måneders alderen? Nej, måske ikke for alle føl, men for nogle vil det være for tidligt og dermed øges risikoen for, at det bliver en (for) voldsom oplevelse for føllet. Se derfor på hoppen og føllet og læg mærke til, hvor meget de holder sammen, og hvordan de reagerer ved korte adskillelser.

Læs hele artiklen i magasinet Ridehestens septembernummer

Som medlem af Dansk Varmblod får du Ridehesten med i dit medlemsskab - læs mere HER