Årets sidste følauktion DWB World Cup Foal Auction løber af stablen i oktober under World Cup Herning 2023. Har du et emne, så kom til iagttagelse
DWB World Cup Foal Auction er årets sidste følauktion i Dansk Varmblod, og den finder sted under det store og prestigefyldte World Cup-stævne i Herning i oktober måned. Auktionen afvikles lørdag den 21. oktober 2023.

Kollektionen kommer til at bestå af dressur- og springføl, der er registreret i Dansk Varmblod.
Har du et emne, så kan du fremvise det til iagttagelse søndag den 1 oktober på Vilhelmsborg og på Sjælland mandag d. 2 oktober, hvis der er tilslutning.
Tilmeld dit føl til iagttagelse senest mandag den 25. september på auktion@varmblod.dk.
Her oplyser du om
Navn og registreringsnummer på føllet
Afstamning
Køn
Fødselsdato
Præstationer i hoppestammen
Navn og kontakt information på ejer
Auktionsudvalget vil herefter udtage føl de vil se på iagttagelsesstederne. Efter iagttagelsesdagene bliver der sammensat en endelig kollektion.
Vi gør opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at sende video og foto i den første tilmelding.
Føl, der har været forsøgt solgt på andre auktioner, kan ikke komme i betragtning til iagttagelse.