Karen Møller Rohde med flair for finaler

Ved championatsfinalerne på Stutteri Ask red Karen Møller Rohde sig ind i top tre i 4-års klassen med Flair Ask, der er udtaget til Dansk Varmbods KRAFFT Eliteskue

 Karen Møller Rohde og Flair Ask. Foto: Ridehesten.com

26 heste havde kvalificeret sig til 4-års finalen i PAVO og DRF’s Championatsfinaler på Stutteri Ask. 15 af dem er registreret i Dansk Varmblod.

Det blev Karen Møller Rohde som blev bedst placeret blandt DV-hestene med hoppen Flair Ask e. Verdi/Ci Ci Senjor Ask opdrættet på Stutteri Ask. De sluttede på en delt 3. plads med 8,4 points. Dommerne (Kenneth Ernst, Ulrik Kjær og Torben Frandsen) bemærkede, at Flair Ask var fint præsenteret, hoppen fik ros for sin springformåen, men med en bemærkning om, at hun manglede lidt kraft i afsættet sidst på banen.

Flair Ask blev fremstillet til sadelkåringen på Stutteri Ask i forsommeren, og her blev hun udnævnt til ”Dagens bedste springbetonede ældre hoppe” og udtaget til KRAFFT Eliteskue.

Clarima DWB og Christian Jansen. Foto: RIdehesten.com

Christian Jansen blev placeret på en delt 5. plads med Clarima DWB e. Clarimo/Carmargue fra Henrik Hansen, Clarima DWB blev årets dyreste springhoppeføl på Eliteauktionen, og hun er trukket på Unghestechampionatsvinderen Cambodia. Hun blev betegnet som forsigtig, men hun var endnu ikke helt så ridelig, som ønsket, men det kommer på den lange bane, vurderede dommerne.

Fem heste delte 8. pladsen blandt dem DV-hestene Airborn Lox DWB e. Action Man Ask Z/Ci Ci Senjor Ask opdr. af Stutteri Lox ved Joan Arler og Peter Børsen og redet af Camilla Vincents.
 Helle Møller Andersen med Maskedals Cassemiro e. Ci Ci Sejor Ask/Toulouse opdr. Helle Møller Andersen og Per Christensen

A.N. Carlton e. Casall Sem/Carmargue opdr. Anja og Niels Jørgen Nielsen og redet af Maria Bjørnkjær Asferg.

Vinder blev Linnea Ericsson-Carey med Click N’ Collect F e. Corniolo.

Godt niveau

Dommerne var enige om, at der var et godt niveau I 4-års klassen. Hestene er kvalificeret til finalerne via kvalifikationsstævner, hvor kravet har været to 0-runder. Til finalestævnet blev hestene stilbedømt, men dommerne var enige om, at den ændring ikke har betydet noget for kvalifikationerne til finalestævnet. Hesten ved finalestævnet var generelt flot redet og fremvist – godt præsenteret, som de understregede. Dommernes bemærkninger viste også, at de havde fokus på ridelighed, og det skyldes det enkle faktum, at det er hestenes evne til at ville lade sig ride og uddanne, som har betydning for deres fremtid.

Se resultatet 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram