Køberne må op af stolen!
Stutteri Midt-West ved Lisbeth og Poul Erik Nielsen har to føl på Dansk Varmblods Følauktion i aften på Blue Hors, hør dem fortælle om deres forventninger
Lisbeth og Poul Erik Nielsen har fået udtaget to føl til Dansk Varmblods Følauktion som afvikles i samarbejde med Blue Hors: katalog 23 Midt-West Be Queeny e. Be Sure og katalog 33 Midt-West Strike e. Blue Hors St. Schufro.
Vi talte med dem ved udtagelsen. Det kan man se eller gense HER.
Og i dagens video fortæller parret om forberedelserne til aftenens følauktion.
Online auktionen er i fuld gang, og som man kan se, er der god interesse for flere af de udbudte føl. Man kan se hele kollektionen, og byde online på sitet: www.varmblodauktion.dk
Der er naturligvis gratis adgang, hvis man har lyst og mulighed for at følge auktionen live inde i opvisningshallen på Blue Hors. Auktionen begynder kl. 20.00 og forventes at strække sig over et par timer. Kan man ikke være tilstede i hallen, har man mulighed for at følge med hjemmefra da auktionen bliver livestreamet på www.clipmyhorse.tv