Så er vi i gang ved UVM

De 8-årige heste var de første i ilden på det imponerende station Longines Tops International Arena, og to forhindringer drillede danskerne

 Bedste danske i 8-års klassen blev Adam Sparlund Olesen og Untouchable Olympic med et enkelt nedslag. Foto: RIdehesten.com

Avlsforbund fra hele Europa har bekræftet deres deltagelse i WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy fra 28. september - 1. oktober 2023. Det er første gang dette hold-UVM skal afvikles og det sker på Longines Tops International Arena. 

Jacob Theodor Schmidt med Syvhøjegårds Unforgettable S DWB. Foto: RIdehesten.com

Det var de 8-årige heste, som først kom i ilden på den imponerende græsarena. Det var en svær bane på 1,45 m som mødte ryttere og heste i en konkurrence over 2 faser. Desværre lykkedes det ikke for nogle af de danske ryttere at komme gennem første fase fejlfrit.Det var to forhindringer, som spillede danskerne et pus, en lodret med overbygget vand som kostede nedslag til Adam Sparlund Olesen med Untouchable Olympic e. Untouchable/ A'Khan Z (opdr. Schou Absolute Horses) og et stop til Emil Hallundbæk med Calgrafi DWB e. Bøgegårdens Graf's Stakkato/ Cajus (opdr. Peder Frederiksen). Dobbeltspringet kostede nedslag for både Jacob Theodor Schmidt med Syvhøjegårds Unforgettable S DWB e. Untouchable/ Cassini I (opdr. Sally-Ann og Flemming Schultz) og Simone Hansen Scherff med Søndervangs Matilde e. Catoki/ Cassini II (opdr. Else og Nis Ravn).

Emil Hallundbæk og Calgrafi DWB. Foto: Ridehesten,com

Dette betød at Dansk Varmblod sluttede i den tunge ende i klassen for 8 års heste, hvor Irish Sport Horse og KWPN fra Holland lagde stærkt ud. I anden kvalifikation til finalen starter rytterne i omvendt rækkefølge af dagens placeringer. I finalen starter alle fra nul igen, så kvalifikationerne er udelukkende for at afgøre startrækkefølgen i finalen, samt at kvalificere de 15 bedste stambøger til finalen. 

Start- og resultater

 Simone Hansen Scherff og Søndervangs Matilde. Foto: RIdehesten.com

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram