Sorte perler på Summer Foal Auction

To hingsteføl på DWB Summer Foal Auction charmerer med en herlig sort ”overfrakke” – de ligner en million

 

Dansk Varmblod afvikler Summer Foal Auction på lørdag den 6. juli fra kl. 19.00 på Korshøjgaard i Randbøl.

17 føl kommer under hammeren inde i opvisningshallen på det, der tidligere var Blue Hors. Alle er naturligvis velkomne til at overvære auktionen inde i hallen. Auktionen begynder kl. 19.00, og afvikles samme weekend som Blue Hors Dressurfestival.

Føllene i dagens præsentation er to yderst charmerende hingsteføl, begge iført en herlig sort ”overfrakke” og begge efter Gørklintgårds Million. Det er to elegante, og særdeles velgående føl, som præsenteres af Gørklintgård efter stutteriets egen opdrættede hingst Gørklintgårds Million e. Millennium/Sunny-Boy.

Kan man ikke være tilstede i hallen på Korshøjgaard og følge den spændende auktion live, kan man følge med hjemmefra da ClipMyHorse livestreamer hele auktionen. Man behøver ikke være tilstede i hallen for at byde med på føllene, det kan man gøre online eller via telefonen.

På: www.varmblodauktion.dk kan man se hele den flotte kollektion, læse beskrivelser, se fotos og video samt føllets 4-ledede afstamning.

 

 

 

 

42 GØRKLINTGÅRDS MAXWELL

Colt by Gørklintgårds Million / Sandro Hit

Storrammet og elegant hingsteføl af særdeles god type.
Et imponerende velgående føl, bevæger sig i absolut topklasse, både med hensyn til aktion, rummelighed og balance.

 

58 GØRKLINTGÅRDS MONTEVIDEO

Colt by Gørklintgårds Million / Quarterback

BLACK BEAUTY!! Looks ud over det sædvanlige! Et super lækkert tiltalende hingsteføl, som udstråler harmoni og overblik og er udstyret med en dejlig skrå skulder og en stærk og velplaceret motor.
M er også mor til den kårede hingst Gørklintgårds Shaolin DWB.
MM guldmedaljehoppe og årets hoppe i 2008, Gørklintgårds Brody. Hoppestammen har givet flere S-heste i dressur.


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram