Tidsplanerne til Herning er nu online

Om få dage flytter de første heste ind i MCH Messecenter Herning, og forude venter nogle helt uforglemmelige oplevelser ved Dansk Varmblods Hingstekåring

 Glæd jer til dressur på 3- og 5-stjernet niveau. Foto: Ridehesten.com

Nu er tidsplanerne klar til Danmarks største hesteevent: Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Alle besøgende kan forvente en sublim oplevelse, for det unikke event byder på oplevelser for alle hesteinteresserede: hele fem dage med enestående begivenheder og højdepunkter inden for kåring af hingste, Unghestechampionater, internationale spring- og dressurklasser, spektakulære, medrivende gallashows, messen Hest & Rytter med ca. 220 udstillere og meget, meget mere.

Den endelige tidsplan for det store event ligger klar, og kan ses på EQUIPE – vær opmærksom på, at tiderne kan ændre sig undervejs.

- Lige nu sælger vi billetter til dagtimerne som aldrig tidligere. Det er glædeligt og meget interessant, for det betyder, at vi kan forvente, at publikum i Herning vil opleve en super stemning i alle haller, udtaler Casper Cassøe Krüth direktør for DV-Event A/S.

Onsdag starter de første konkurrencer kl. 12.30 inde i KRAFFT Arena M, mens Jyske Bank Boxen åbner med Blue Hors Unghestechampionat i dressur kl. 15.00, og Dansk Hesteforsikring Arena E har konkurrencestart kl. 13.00 for rytterne i KRAFFT Tour of Amateurs. Der er gratis adgang onsdag.

Torsdag åbner konkurrencerne kl. 8.00 i KRAFFT Arena M og Dansk Hesteforsikrings Arena E, mens der er generalprøve på gallashowene torsdag morgen og formiddag inde i Jyske Bank Boxen, hvor første konkurrence begynder der kl. 11.15 og det er Blue Hors Unghestechampionat anden test under egen rytter.

Der er fri placering i alle haller torsdag, og indgangsprisen er 200 kr. hvilket også giver adgang til messen Hest & Rytter, der er åben på messen fra kl. 9.00 til 20.00.

Fredag, lørdag og søndag er alle haller i gang fra morgenstunden – typisk fra kl. 8.00, men husk at holde dig orienteret via tidsplanen på Equipe, som bliver løbende opdateret.

 Bedømmelse af hingste til kåring på fast bund. Foto: Ridehesten.com

Kataloger til download

På Equipe finder man også link til katalogerne for Dansk Varmblods Hingstekåring præsenteret af Dansk Hesteforsikring. Man kan tilgå kataloget via linket HER

Der er også katalog klar til Blue Hors Unghestechampionat i dressur – det finder man via linket HER

Og for Dansk Hesteforsikrings Unghestechampionat i springning – det finder man HER

På Equipe kan man også se masterlister – lister over de ryttere og heste, der er tilmeldt i de internationale springklasser. Masterlisterne i dressur kommer til weekenden.

 

De første heste kommer tirsdag

Staldene åbner tirsdag den 5. marts, hvor de første heste rykker ind i staldene i MCH Messecenter Herning. Tidsplanen er meget omfattende, for det er noget af et puslespil at lave konkurrencetider og træningsplaner for knap 1000 heste. Tidsplanen på Equipe omfatter også informationer til rytterne i forhold til tidspunkterne for hesteeftersyn, horse inspection af hestene i de internationale konkurrencer og træningstider i de forskellige opvisningshaller.


Køb billetter til Hingstekåringen HER

Der er internationale springklasser hver eneste dag i tre opvisningshaller. Foto: Ridehesten.com


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram