To DV-afkom efter Syvhøjegårds Unforgetable S DWB til Herning

Den danskavlede springhingst Syvhøjegårds Unforgetable S DWB bliver repræsenteret ved Dansk Varmblods Hingstekåring med to 3-årige afkom der stiller til kåring. 

Bøgegårdens Da'Vinci. Foto: Ridehesten.com

Ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2023 kan man glæde sig til at se mange danskavlede hingste, der stiller til kåring både blandt de dressur- og de springbetonede hingste. Blandt de springbetonede hingste, der er tilmeldt Herning, er to 3-årige afkom efter Syvhøjegårds Unforgetable S DWB e. Untouchable/ Cassini I (opdr. Sally-Ann og Flemming Schultz). De to 3-årige hingste er begge opdrættet af Stald Bøgegården på to forskellige hopper, der ligeledes er avlet af Bøgegården. Nedenfor kan du blive klogere på de to hingste. 

Bøgegårdens Da'Vinci

Den 3-årige hingst Bøgegårdens Da'Vincis e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/E Bøgegårdens Dicapo) mormor er mor til årets hingst i Dansk Varmblod 2022, Bøgegården Gladiola e. Bøgegårdens Graf's Stakkato, som har vundet senior DM tre år i træk. Mormoren er ligeledes mor til Bøgegårdens Cristiano e. Bøgegårdens Dicapo som går S-klasser i springning og den kårede hingst Bøgegårdens Bermuda e. Balou, og det er altså en stærk hoppestamme man finder bag denne hingst, hvor også flere andre afkom har haft succes i sport og avl. Hoppestammen byder på mange elite og medaljehopper, og hoppestammen står desuden bag flere kårede hingste. 

Bøgegårdens Urban. Foto: Ridehesten.com

Bøgegårdens Urban

Den mørkebrune hingst Bøgegårdens Urban (e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/Comme Il Faut) er ligeledes 3 år. Hans mormor er mor til den kårede hingst Bøgegårdens Comann, og selv er hun kåret med guldmedalje og som ung deltog hun i unghestechampionatsfinalen i springning. Oldemoren er elitesølvmedaljehoppe i Dansk Varmblod, ligesom der findes flere elitehopper længere ude i hoppestammen, som gennem tiden har stået bag mange succesfulde afkom. 

Dansk Varmblods Hingstekåring finder sted fra den 8.-12. marts 2023, og du kan bestille dine billetter på dvherning.dk.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram