To fejlfrie DV-heste i 5-års klassen

Klassen for 5-årige heste resulterede i 19 fejlfrie ridt, og heraf var to Dansk Varmblod ved WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy

Christian Petersen og Hamilton Vest DWB. Foto: Rideehesten.com

Dansk Varmblod havde fire ryttere til start i 5-års klassen ved WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy – UVM i springning, som afvikles fra 28. september - 1. oktober 2023. Det er Longine Tops International Arena, som lægger faciliteter til verdensmesterskabet, og det er imponerende omgivelser, mesterskabet afvikles i. 

De 5-årige heste var da også lidt imponeret af omgivelserne, alligevel lykkedes det for 19 ryttere at ride banen på 1,25 m fejlfrit og heriblandt to danske ryttere. 

Adam Sparlund Olesen med MB Rockvaro DWB e. Rockland (opdr. Rudie Teglenhof) lagde ud for Danmark med et sikkert, fejlfrit ridt indenfor tiden. Vinderen af Unghestechampionatet i Herning i år tog opgaven med overbevisning.

Adam Sparlund Olesen og MB Rockvaro DWB. Foto: Ridehesten.com

Christian Petersen med Hamilton Vest DWB e. Halifax van het Kluizebos/ Chaman (opdr. Stald Vestergård) red ligeledes en overbevisende fejlfri runde.

Desværre virkede Konstantin Deeken Kunnemanns Skavhøjs Cohen e. Cornet Obolensky/ Coronado (opdr. Frans Sunesen og Christel Krøyer) lidt trykket af omgivelserne den første dag, og de kom i mål med 12 fejl.

Anni Pape og Babette Ask. Foto: RIdehesten.comAnni Pape med Babette Ask e. Bøgegårdens Apollo/ Clarimo (opdr. Stutteri Ask) virkede meget sikre undervejs men desværre fik parret et let nedslag.

Hver stambog kan stille med op til 5 ekvipager i hver årgang, og det er holdlederen, som til slut skal pege på, hvilke tre ryttere, der skal ride finalen på søndag. 

I 5-års klassen kom Zangersheide i mål med 3 fejlfrie ryttere, det samme gjorde ISH, Hann og AES.

Start- og resultatlister stævnet bliver livestreamet, man kan finde et link til det HER

Konstantin Deeken Künnemann og Skavhøjs Cohen. Foto: Ridehsten.com 



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram