Tre hopper løste billet til KRAFFT Eliteskue
Stationsafprøvningen i Frederiksværk blev afsluttet i dag torsdag med flot resultat – alle hopper blev kåret i højeste kåringsklasse og tre indløste billet til Krafft Eliteskue
Den ene af tre hopper udtaget til Krafft Eliteskue: Dahlia V. e. D'Avie/ Blue Hors Don Schufro Opdr. Iben Leere Kamp. Foto: Privat
Træningsleder Karin Nissen har haft otte dressurbetonede hopper til stationsafprøvning på Frederiksværk Ridecenter de seneste 30 dage. I dag var der eksamen for hopperne, og den opgave løste de perfekt: alle hopper blev kåret i DH og fik desuden deres ”R” for bestået rideprøve.
Det var Vicky Nortvig fra Avlsledelsen og overdommer Per Springborg, som havde fornøjelsen af at bedømme hopperne, og tre af dem gjorde sig særlig godt bemærket, og det resulterede i udtagelse til KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg den 2. – 3. september.
De tre hopper er:
Kat. 952
Gørklintgårds Malibu e. Franklin/ Sunny-Boy
Opdr. Gørklintgård v/Jørgen Ravn
Kat. 955
Raabehøjgaards Quaterbell e. Quaterhit/ Skovens Rafael
Opdr. Pia Berman og Louise Rich
Kat. 966
Dahlia V. e. D'Avie/ Blue Hors Don Schufro
Opdr. Iben Leere Kamp
Gørklintgårds Malibu fik bl.a. 8,5 i kapacitet af både dommere og træningsleder og et afprøvningsresultat på 805 points. Raabehøjgaards Quaterbell og Dahlia V opnåede begge 825 points ved afprøvningen, hvor 4-årige Dahlia V brillerede med afprøvningens højeste ridelighedskarakter fra dommere og træningsleder (8,5), mens Raabehøjgaards Quaterbell scorede 8,5 for sin skridtbevægelse og indkasserede 8,5 fra både domemre og træningsleder for kapacitet.
Se hele resultatet og de deltagende hopper HER