Hestekongres 2026
Nu er der åbent for tilmelding til Hestekongressen arrangeret af Landsudvalget for Heste - Årsmøde og faglig eftermiddag

Dette års Hestekongres finder sted på Comwell i Kolding lørdag den 24. januar fra kl. 10 til 16.
Deltagerne kan igen i år se frem til et varieret og interessant program, hvor der om formiddagen er fokus på de faglige beretninger. Her tager formanden og chefkonsulenten pulsen på hestesektoren. Efter frokost er der Faglig Eftermiddag med seks emner. Hvor de faglige indlæg afvikles sideløbende i to sale.
Se programmet her:
10.00 Formiddagskaffe/the
10.30 Velkomst og beretninger
v/ formand for Landsudvalget for Heste, Per Andersen
v/ chefkonsulent Jørgen Kold, SEGES Innovation
Debat i tilknytning til formandens og chefkonsulentens beretning
11.30 Frokost
12.45 Introduktion til den faglige eftermiddag
13.00 Emne 1
Konfliktmarkører hos sportsheste
v/ professor Janne Winther Christensen, Aarhus Universitet
Emne 2
Hvor er vi med tætsiddende torntappe?
v/ Ph.D., dyrlæge Nicolai Jarløv, Hørsholm Hestepraksis
13.45 Eftermiddagskaffe
14.15 Emne 3
Nyt bedømmelsessystem i dressur med velfærdsparametre
v/ Christine W. Prip, Dansk Ride Forbund’s dressurudvalg samt FEI dommer (4*)
Emne 4
”De fede heste”
v/ lektor, Ph.D., dyrlæge Lise Charlotte Berg, Københavns Universitet
15.15 Emne 5
Grovfoder i dag, hvad ved vi og hvad mangler vi?
v/ lektor cand.agro Eva Lind Gleerup, Erhvervsakademi Aarhus
Emne 6
Træningens påvirkning af hestens led
v/ dipl. ECVS, adjunkt i Stordyrskirurgi, dyrlæge Sabrina Skov Hansen, Københavns Universitet
Tilmelding skal ske inden 16. januar. Se mere HER