Karoline og Aagaardens Liane har kurs mod en medalje

23-årige Karoline Rohmann ligger på en 3. plads inden finalen DRF's mesterskab i U25 dressur med DV-hoppen Aagaardens Lianne

 Karoline Rohmann og Aatoftens Lianne. Foto: RIdehesten.com

 

Sidste år vandt Karoline Rohmann sølv ved DRF mesterskabet for U25 med Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/Lauries Crusador XX opdr. Jan og Karina Koefoed-Nielsen. I år ligger hun på en mulig bronzeplads inden dagens kürfinale med Aagaardens Lianne e. Krack C/Cape Town S opdrættet af Stutteri Aagaarden ved Hanne Aagaard. Hoppen er 13 år, og den købte Karoline hos Ida Hofman-Bang for 2 år siden. ”Det er en sindssyg god hest, med masser af energi,” fortæller Karoline Rohmann.

Hun havde også Jakas Don Louvre til start i mesterskabet, hun blev bedst placeret på Aatoftens Lianne i 1. afdeling, og derfor red hun erstatningsklassen, en Grand Prix Kür for U25 på Jakas Don Louvre, da man kun må ride en hest i finalen. Karolines flotte kür indbragte hende og Don Louvre en sikker sejr med 75,667%

I kürfinalen, som starter i dag søndag kl. 11.45 har Karoline og Lianne starttid kl. 13.34. Det er U21-rytterne Sophia Ludvigsen/Blue Hors Quintana og Alexander Yde Helgstrand/Super Mario, som fører klassen inden küren i dag. 

Video fra ClipMyHorse.tv

Start- og resultatlister

 Hør Karoline Rohmann fortælle om Aagaardens Lianne og P-tærte-küren i denne video:


Opdatering: Karolines førstehest Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/Lauries Crusador xx (opdr. Jan og Karina Koefoed-Nielsen) havde et par fejl i første afdeling, og derfor valgte Karoline at satse på Aagaardens Lianne e. Krack C/Cape Town S (opdr. Stutteri Aagaarden v/Hanne Aagaard) hoppen har dog ikke meget erfaring med kür, og Karoline måtte også ride Don Louvres kür. Det blev lige lidt for udfordrende i det skrappe selskab ved mesterskabet, og dermed sluttede Karoline på en samlet 6. plads. Vinder blev Sophia Ludvigsen og Blue Hors Quintana e. Quantensprung/Desperados - der har været godkendt i Dansk Varmblod men ikke aflagt sin materialprøve. 



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram