Den imponerede græsarena er klar

Longines Tops International Arena i hollandske Valkenswaard står klar til at lægge græs til UVM for hold

 

I de kommende dage samles nogle af Europas bedste 5-, 6-, 7, og 8-årige heste samt 8-9-årige hingste til verdensmesterskab for hold.

Det er den imponerende stævneplads Longines Tops Internaional Arena som arrangerer mesterskabet i samarbejde med WBFSH, paraplyorganisationen for ridehesteavlsforbund fra hele verden. Dansk Varmblods formand Jan Pedersen er præsident for WBFSH og han ser frem til verdensmesterskaberne, hvor hvert avlsforbund har samme kvote af heste, de kan sende til mesterskabet, så der ikke opstår den skævvridning i antallet af deltagere fra de forskellige forbund, som var tydeligt i sidste uge ved UVM på Zangersheide.

Dansk Varmblod stiller hold i alle årgange, dog ikke i klassen for hingste. De danske deltagere ses her:

5-års:

  • Adam Sparlund Olesen med MB Rockvaro DWB e. Rockland (opdr. Rudie Teglenhof)
  • Anni Pape med Babette Ask e. Bøgegårdens Apollo/ Clarimo (opdr. Stutteri Ask)
  • Konstantin Deeken Künnemann med Skavhøjs Cohen e. Cornet Obolensky/ Coronado (opdr. Frans Sunesen og Christel Krøyer)
  • Christian Petersen med Hamilton Vest DWB e. Halifax van het Kluizebos/ Chaman (opdr. Stald Vestergård)

6-års:

  • Mikkel Laursen med Emmett H DWB e. Emerald van't Ruytershof/ Cancara (opdr. Marie-Louise og Lars Wulff Henriksen)
  • Rikke Andersen med Feldborgs Cantonelli e. Cantolar/Cabachon (opdr. Arne Feldborg Johannesen)
  • Anne Kolborg Johansen med Syvhøjegårds Final Edition e. Comme Il Faut Plus/ Royal Z II (opdr. Niels Osterland)
  • Mie Mundberg Hansen med Aura Ravnes-Have e. Cantolar/ Favorit Ask (opdr. Kirsten og Kjeld Christensen)

7-års:

  • Rikke Andersen med Twillight e. Favorit Ask/ Lambrusco Ask (opdr. Bøje Aagaard Pedersen)
  • Rikke Andersen med CiCi-Top e. Cicero Z/Numero Uno (opdr. Lykkegaard Aps)
  • Frida Munk Lassen med Kirkelodgaards Ci Ci Chopin e. Ci Ci Senjor Ask/ Casir Ask (opdr. Charlotte Schiøler)
  • Stephen Lohoar med Syvhøjegårds Long Legs DWB e. Party Dance/Favorit Ask (opdr. Niels Osterland)

 8-års:

  • Simone Hansen Scherff med Søndervangs Matilde e. Catoki/ Cassini II (opdr. Else og Nis Ravn)
  • Emil Hallundbæk med Calgrafi DWB e. Bøgegårdens Graf's Stakkato/ Cajus (opdr. Peder Frederiksen)
  • Adam Sparlund Olesen med Untouchable Olympic e. Untouchable/ A'Khan Z (opdr. Schou Absolute Horses)
  • Jacob Theodor Schmidt med Syvhøjegårds Unforgettable S DWB e. Untouchable/ Cassini I (opdr. Sally-Ann og Flemming Schultz)

 

To kvalifikationer og finale

Det er de 8-årige heste som åbner konkurrencerne i Valkenawaard kl. 10.30 torsdag på forhindringshøjden 1.45 m, herefter følger de 5-årige heste på forhindringshøjden 1,25 m og til slut 6-års hestene på 1,35 m.

Fredag er det igen de 8-årige heste som åbner, efterfulgt af de 5-årige og dernæst de 7-årige heste på forhindringshøjden 1,40 m.

Lørdag eftermiddag er der finale for de 8-årige heste på 1,50 m bane – der er 34.500 Euro i præmiepenge til holdene, og 5000 euro til de bedste individuelle ryttere.

Lørdag formiddag og middag er der kvalifikation for de 6- og 7-årige heste, og så er søndagen sat af til finaler for først 6-års, dernæst 5-års og til slut 7-årige heste. I finalerne deltager de 15 bedste teams fra de to kvalifikationer med 3 heste hver, de tre heste udpeges af holdlederen, som i Dansk Varmblods tilfælde er Bo K. Møller.

Se tidsplanen HER Se startlister og resultater HER

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram