Medaljeregn til danske ryttere og avlere ved NM
Stort tillykke med de ekstremt flotte resultater ved NM i Finland, hvor de hjemlige ryttere på Dansk Varmblods heste sikrede flere medaljer og topplaceringer
Foto: privat
I weekenden blev Nordisk Mesterskab – i dag kaldet Nordic Baltic Equestrian Championship afviklet i Ypäjä i Finland. Der blev afviklet mesterskab i dressur, paradressur, springning og voltigering for pony, children, U18, U21, U25 og senior.
Danmark var stærkt repræsenteret, og det udløste et stort antal medaljer til danske ryttere i Finland. Ridehesten har dækket stævnet, men her følger et overblik over danske medaljer vundet af Dansk Varmblods heste – stort tillykke til avlerne for et godt avlsarbejde!
Guld til seniorholdet. Foto: privat
I holdkonkurrencen for senior dressur blev det til en guldmedalje. På holdet deltog Camilla Lunderskov med Donnerhall’s Son II e. Sir Donnerhall II/UNO Don Diego opdrættet af Sonny Sandfeld Moisen, de vandt sølv individuelt. Julie Dyrgaard/Ryvangs Damon Dione e. Damon Hill/Come Back II opdrættet af Alex Dyrgaard, de vandt bronze individuelt samt Jonas Rasmussen/Bastardos e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Schufro opdrættet af Hanne Damgaard Jensen og Rikke Munk. Det blev til individuelt guld til Cecilie Dybro Jensen og Zagori (Hann).
U25-holdet i dressur vandt sølv – holdet bestod udelukkende af DV-heste: Carl-Christian Savola/Laissez-Faire E e. Blue Hors Leredo/ Rambo (opdr. Stutteri Empex), Maria Mejlgaard Jensen/Midsummer Jazz e. Jazz/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Poul Fabricius-Bjerre), Sofie Amalie Kjærgaard Wettendorff/Hacker e. Blue Hors Hotline/ Schwadroneur (opdr. Lone Andersen og Johnny Nørgaard Sørensen), parret vandt individuelt sølv og Laura Elisabeth Kjær Rohmann/Zugar Ray e. Zatchmo/ Flemmingh (opdr. Stutteri Thy).
Ungrytterne, U21 i dressur vandt guld med udelukkende DV-heste på holdet. Laura Kølbæk Rosenberg på Kamar's Extreme Noir Hit e. Escolar/ De Noir 3 (opdr. Stald Kamar v/ Morten Kappel Petersen), Nathalie Thomassen på Grønhøj's Lymbrio e. Don Olymbrio/ Lionell (opdr. Mado og Charlotte Grønhøj) individuelt sølv, Emilie Balling Nissen på Søgaards Secret e. Franziskus Frh/ Quaterback (opdr. Annette Hansen), individuel bronze og Anna Have Larsen-Ledet og Finnigan-Vitz e. Franklin/ Olympic Ferro (opdr. Lone Sørensen), individuelt guld.
Juniorrytterne, U18 i dressur vandt NM sølv med to DV-heste på holdet: Sofie Aagaard Buur-Thomsen og Hodja Højris e. Don Olymbrio/ Olympic Ferro (opdr. Betty Rasmussen), Nicoline Krabbe Nielsen og Møllens Venice e. Blue Hors Veneziano/ Blue Hors Hotline (opdr. Team Møllen).
Guldvinder for juniorer Emily Filippa Windtberg og DV-hesten Finest Selection H.T.W. Foto: Ridehesten
Den individuelle springning blev aflyst
Regnen væltede ned over stævnepladsen inden de individuelle finaler, som dermed blev aflyst. Der blev alligevel fundet Nordiske Mestre, idet de førende ryttere efter holdkonkurrencen blev udråbt som medaljetagere.
Juniorrytterne, U18 vandt holdguld med to DV-heste på holdet: Anna Ley på Kong's Fidibus e. Volstrups Cash/ Willemoes (opdr. Hans Ley), parret vandt individuel bronze og Emily Filippa Windtberg på Finest Selection H.T.W. e. Favorit Ask/ Casir Ask (opdr. Lykke Harms), parret vandt individuelt guld.
Seniorholdet vandt holdsølv med to DV-heste på holdet: Emilie Mosegaard Christiansen på Syvhøjegårds Enzo e. Chandler/ Carano (opdr. Niels Osterland), Victoria Sophia Hjorth-Madsen på Catwalk V e. Cosmeo/ Heartbeat (opdr. Ole Christensen).
Ungrytterne, U21 vandt holdbronze med en DV-hest på holdet: Annemone Ladefoged Pedersen/Conchillo e. Churchill/Concorde opdrætter Ane Stoltze.
Resultater