Mød auktionsudvalget i sommer


Dansk Varmblods Auktionsudvalg går en travl sommer i møde ved følskuerne, og så arbejder udvalget med en model for ridehesteauktioner


I Dansk Varmblod er der flere udvalg med hver deres arbejdsområde. Auktionsudvalget har til opgave at udvikle forbundets auktioner, komme med forslag til nytænkning i forhold til afsætning og naturligvis tage aktiv del i selve afviklingen af auktionerne.

Ulrik Kristensen er Hovedbestyrelsens repræsentant i udvalget, og sammen med direktør Claus Hansen, den der leder udvalget, som er opdelt i en spring- og dressurafdeling, der dog arbejder tæt sammen. Dressurdelen er repræsenteret ved Christian Springborg, Michael Højgaard og Ulrik Falbe-Hansen, mens springafdelingen består af Annelise Vestergaard, Annika Knudsen Lorentsen og Kristian Skovrider.

Over sommeren vil medlemmer af begge discipliner i auktionsudvalget være til stede ved alle de regionale følskuer for at udtage interessante føl til Elitefølauktionen, som afvikles i forbindelse med KRAFFT Eliteskue fra den 29. – 31. august.

Ulrik Kristensen fortæller, at medlemmerne af auktionsudvalget vil vurdere alle føl på følskuerne. Og man er meget velkommen til at kontakte udvalgsmedlemmerne, hvis man har spørgsmål eller ønsker en dialog.

Auktionsudvalget har i en periode arbejdet på at finde en model for ridehesteauktioner. Der er skabt nogle rammer for dette, og en model for, hvordan udvalget tænker, det kan afvikles på bedste vis herhjemme.

Læs mere om Auktionsudvalget i en artikel bragt i Ridehestens juni nummer.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram