Powerfulde springføl på auktion
Ved Dansk Varmblods Eliteføluktion under KRAFFT Eliteskue er det muligt at erhverve et af de 17 udbudte springføl af international topafstamning

Dansk Varmblods Elitefølauktion præsenteret af Dansk Hesteforsikring afvikles lørdag aften den 30. august i forbindelse med forbundets Eliteskue og B-stævne i dressur.
50 føl kommer under hammeren og heraf er der 17 særligt håndplukkede føl af springafstamning, som kan erhverves. Man kan byde online, via telefonen eller ved at være til stede i opvisningshallen på Vilhelmsborg. Auktionen bliver livestreamet, så kan springinteresserede ikke være tilstede i hallen, kan man følge med hjemmefra via Clip-My-Horse.
Her i artiklen præsenterer vi fire særdeles kraftfulde hingsteføl, som alle har imponeret med deres udstråling, galopkvalitet og internationale blodlinjer med en høj grad af præstation i morlinjen.

GADGAARDS BUGATTI
Hingstføl e. Bonaparte Z/Godsend du Reverdy
- Udtaget til KRAFFT Eliteskue I familie med EM og OL-hesten Puma HS
Dette dejlige hingsteføl er trukket på en hoppe, der selv har gået 130 cm-klasser inden hun overgik til avlen. Bag hoppen er der flere interessante præstationer, og mormoren er blandt andet mor til Assendruplunds Cayman e. Cajus kåret i DV og Assendruplunds Cameroun e. Casino 10, der begge har gået 145 cm-klasser. I stammen finder man også den danskavlede EM-deltager Puma HS e. Untouchable, der har gået 165 cm under spanske Sergio Alvarez Moya. Gadgaards Bugatti er bror til Gadgaards Carí der går 140 cm i Tyskland og Gadgaards Convoy der er godkendt til avl. Føllet selv viser særdeles gode takter i form af en energisk og jordvindende galop, samtidig med, at hingsteføllet har et godt udtryk og et tiltalende eksteriør. Bonaparte Z er far til føllet, og han har selv gået 150 cm-klasser med succes og er blevet far til flere interessante og lovende afkom. M og MM er elitehopper.

HOLSTEGÅRDS BACARDI
Hingsteføl e. Bonaparte Z/Colman
- Udtaget til KRAFFT Eliteskue Attraktivt hingsteføl med international afstamning
Det brune hingsteføl efter hingsten Bonaparte Z, der selv har gået 150 cm-klasser internationalt, er trukket på en hoppe, der har en internationalt velkendt afstamning bag sig. Hoppens mor er desuden mor til et afkom, der har gået 145 cm-klasser, mens man finder endnu en 145 cm-hest længere ude i stammen. Føllet selv er et særdeles tiltalende føl med en god og rummelig galop. Det er desuden et føl med et dejligt udtryk og en velfungerende overlinje.

HIGHSAND KAPOW
- Hingsteføl e. Action Man Ask Z/Cyrano Ask
Ud af en hoppestamme med mange topheste. Dette skimlede hingsteføl efter den velspringende DV-kårede hingst Action Man Ask Z, er trukket på en hoppestamme, der tæller flere afkom, der har gået topsport. Mor La’Be BRDH , som gik i finalen til Eliteskuet som 2 års og tildelt bronzemedalje som 3 års. Oldemoren til Highsand Kapow, Feline Ask har selv gået 150 cm-klasser, og er desuden mor til blandt andre Fiona Ask e. Ci Ci Senjor Ask og Finette Ask e. Quintero Ask, der har gået 150 cm-klasser, såvel som Fendi Ask e. Favorit Ask, som har gået 145 cm-klasser, og som blev 5’er ved UVM for 6-års heste i 2017. Længere ude i hoppestammen finder man Jente e. Damiro B og Florence Ask e. Voltaire, der begge har gået 160 cm-klasser. Faren til dette tiltalende føl er som nævnt Action Man Ask Z, som er aktiv i international topsport under Søren Møller Rohde og far til flere lovende afkom. Action Man Ask Z, har indtil nu haft succes i internationale konkurrencer op til 155 cm. Føllet selv er passende ædelt og har en velfungerende og rummelig galop.

SOLBAKKEN'S HIGH STREET
Hingsteføl e. Highway M TN/Favorit Ask
- Udtaget til KRAFFT Eliteskue
Mormor til dette føl er S-hesten Valerie Ask. Dette attraktive hingsteføl efter den anerkendte hingst Highway M TN, der har gået WM under hollandske Willem Greve, gået mere end 24 nul runder i træk, og vunder 4 Longines ranking classes, og er ud af en succesfuld stamme med flere velkendte heste. Mormor er Valerie Ask, som selv har gået succesfuldt op til 145 cm under ungrytter Frida Munk Lassen Hun er mor til årets hoppe hele 3 gange nemlig i 2021 Vicky Ask GRDH, i 2022 Veline Ask SRDH og i 2024 Valene Ask SRDH, derudover er hun mor til Velentina Ask SRDH, Valeur Ask BRDH, samt High Street’s mor Venice Ask SRDH. Ligesom Valerie er mor til flere unge Ask-heste, som eksempelvis Vega Ask e. Big Star der konkurrerer på 140cm niveau, Veline Ask e. Todt Un Prince Placeret i Finale Falsterbo 2025, Valeur Ask e. Favorit Ask og Vicky Ask e. Todt Un Prince som alle aldersmæssigt er godt på vej i sporten. Længere ude i stammen finder man desuden flere S-heste, heriblandt Daytona e. Argelith Stakkato og Gredstedgaards Diadem e. Diarado, der begge har gået 145 cm-klasser med succes.
Du kan se hele den flotte kollektion på www.varmblodauktion.dk – her er der fotos og video af føllene, samt en beskrivelse, afstamning og bemærkninger fra dyrlægens kliniske undersøgelse af føllet.
Torsdag den 28. august kl. 17.00 går auktionen online, og dermed er der åben for bud.
Over de kommende dage frem til auktionsstarten vil vi præsentere de udbudte føl her på sitet.
Dansk Varmblod præsenterer et tæt pakket program på årets KRAFFT Eliteskue. Avlen og sporten kommer i centrum inde i opvisningshallen, som danner rammen om Eliteskuet og ude på gårdspladsen og østanlægget, hvor der afvikles landsstævne i dressur.
Foruden de avlsfaglige indslag med bedømmelse og præmiering af hopper, 2-års og føl fordelt over tre dage, så inviterer forbundet også til to gratis clinics. Fredag aften med landstræner i springning Bo K. Møller, og søndag formiddag med OL-rytter og VM-guldvinder Daniel Bachmann Andersen.
Hold øje med vores hjemmeside for mere information frem til og under KRAFFT Eliteskue.