Quinn G solgt til Fiona Bigwood

DV-hoppen Quinn G, der vandt guld ved UVM i Ermelo i august, er solgt til den engelske landholdsrytter Fiona Bigwood

 Betina Jæger og Quinn G ved UVM. Foto: Ridehesten.com

 

Jeg prøvede Quinn G og fra det aller første skridt, var jeg sikker, jeg måtte eje den hoppe,” fortæller Fiona Bigwood om Quinn G e.

Da Quinn G og Betina Jærger sikrede sig en fornem guldmedalje ved UVM i Ermelo i august, var det den 11. medalje af guld til Dansk Varmblod. Quinn G’s sejr var på det nærmeste en magtdemonstration med et forspring til nr. 2 med mere end 6 procentpoints.

Quinn G e. Quaterhit/Fassbinder opdr. Helene Geervliet vandt guld med 94,8% og der var stor begejstring over hoppen fra publikum.

Samme begejstring føles også fra sadlen, for Fiona Bigwood var ikke i tvivl, da hun red hoppen: ” Hun giver en følelse af uendelig kraft, balance og ridelighed. Hun giver en følelse af, hun ikke har nogen begrænsninger, og du har bare lyst til at blive i sadlen. Jeg er super spændt på fremtiden, og jeg håber at vi en dag kommer ind i de helt store arenaer. Hun er en af de bedste unge heste, jeg nogensinde har redet,” udtaler hun.

For Dansk Varmblod og opdrætter Helene Geervliet er det pragtfuldt at den talentfulde hoppe er kommet i stald hos en erfaren, dygtig rytter, som kan udnytte og udvikle hoppens potentiale.

Hør opdrætter Helene Geervliet fortælle om Quinn G:


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram