Så er startlisterne klar til ET søndag
De sidste dressur- og springheste skal til bedømmelse i Egnethedstesten på søndag. Det er Stutteri Ask og DV-region 3 som står for afviklingen
Sidste års vinder i region 3: Jacob Schmidt og Bøgegårdens Zamir. Foto: Ridehesten.com
Den store interesse for at ride med i Egnethedstesterne har betydet, at forbundet har lavet endnu en afdeling i dressur. Den finder sted søndag formiddag, den 16. november med 17 starter. Det er Vicky Nortvig, Bjarne Nielsen og Rune Willum, som er dommere ved Egnethedstesten, hvor første ekvipage rider på banen kl. 9.00. Klassen forventes afsluttet med præmieoverrækkelse kl. 11.00.
Der er flere medaljehopper og kårede vallakker til start søndag formiddag.
I springning er der 46 starter. Første rytter rider til bedømmelse kl. 12.00 og det er Johnny Hansen og Bo K. Møller som er dommere i springning. I dressur og springning er det Pernille Winzentsen som er teknisk delegeret.
Bland mange spændende heste til start søndag eftermiddag på Stutteri Ask er også stedets hjemmeavlede sølvmedaljehoppe Valene Ask e. Cassado Ask/Larimar, som blev valgt som Årets Hoppe i Dansk Varmblod i 2024.
Nærstuderer man startlisten finder man også præmiehingsten fra Dansk Varmblods hingstekåring i Herning Alberto Ask e. Action Man Ask Z/Canstakko. Han er nu kastreret, og kan derfor deltage i Egenthedstesten på hjemmebanen.
Læs mere om Alberto Ask i denne artikel med tilhørende video-interview: Præmiehingst på fold med 18 andre
Det forventes, at der er præmieoverrækkelse kl. 16.15.
«katalog»
Egnethedstest - Dressur
Egnethedstest - Spring