Stærkt dansk resultat i U25
Sara Aagaard Hyrm og DV-hesten Atterupgaards Cooper sejrede i Lövsta Future Challenge i Göteborg
Sara Aagaard Hyrm og Atterupgaards Cooper med deres træner Vivi Vang Lauridsen ved tøjlen. Yderst til højre dommer ved C Susanne Baarup Christensen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
World Cup Herning var første afdeling af i alt tre i konceptet Lövsta Future Challenge International Tour. Touren skaber muligheder for U25-ryttere for at konkurrere på de internationale arenaer, hvor der også afholdes konkurrencer i FEI Dressage World Cup™.
I Herning sejrede danske Sophia Ludvigsen og Blue Hors Quintana i Grand Prix og kür. Næste stop var Jumping Amsterdam 23.-26. januar 2025 og her sejrede Sophia Ludvigsen og Blue Hors Quintana i Grand Prix, mens danske Thea Bech/Dionisos vandt küren, og turen sluttede i dag under Gothenburg Horse Show 19.-23. februar 2025 med dobbeltsejr til Sara Aagaard Hyrm, der sammen med den 11-årige DV-vallak Atterupgaards Cooper e. Charmeur/ I.P.S Gribaldi (opdr. Atterupgaard) vandt både Grand Prix og kür. Dommerne, anført af Susanne Baarup ved C var helt enige om at se det danske par på førstepladsen. De sejrede med 73,48%
Den anden dansker, der var på banen i Lövsta Future Challenge i Göteborg, var Sofie Amalie Kjærgaard Wettendorff med den 16-årige DV-vallak Hacker e. Blue Hors Hotline/ Schwadroneur (opdr. Lone Andersen og Johnny Nørgaard Sørensen). De sluttede küren på 4. pladsen med 70,12% foran det dansk/svenske par Siri Ehrnroot og DV-vallakken Møgelbjergs Romeo e. Blue Hors Rush Hour/Blue Hors Don Romantic (odr. Jytte og Hans Knudsen).
RESULTAT