Tiden nærmer sig for tilmelding til kåring
Dansk Varmblod afvikler flere sadelkåringer og eksteriørkåringer i august måned, og tilmeldingsfristen nærmer sig

Hvis du skal have kåret din hoppe i Dansk Varmblod ved sommerens hoppekåringer, er det ved at være tid til at planlægge, hvor du ønsker at fremstille din hoppe. Du kan her se hvilke regioner, der afholder henholdsvis eksteriør- og sadelkåring i august. Vær opmærksom på, at sadelkåringerne og 1-dagsafprøvningerne er disciplinopdelt. Du kan på nedenstående oversigt se, hvilke slags kåringer de forskellige regioner tilbyder.
Vallakbedømmelse
Som noget nyt er det nu også muligt at få sin vallak bedømt. Vallakker kan ligeledes udtages til eliteskue og point opnået tæller med til Elitestatus hos moder på samme vis som hoppeafkom. Vallakken tilmeldes og fremvises på samme måde som hopperne. Vallakker med bedømmelser vil få deres prædikat tilføjet blot med et V- foran, f.eks. V-RDH.
Tilmelding til hoppekåring foretages via hjemmesiden under "tilmeldinger". På hjemmesiden finder du også alle informationer om årets hoppekåringer, og de opdateres løbende, hvis der kommer ændringer.
Husk! - at tjekke hvilken dato der er sat som tilmeldingsfrist for den enkelte kåring. Eftertilmelding er kun mulig hvis tidsplanen tillader det mod gebyr på kr. 300 (inkl. moms). Flytning fra et arrangement til et andet ligeledes mod administrationsgebyr på kr. 300 (inkl. moms) hvis ændringerne falder efter sidste tilmeldingsfrist.
Læs mere om hoppekåringerne her på hjemmesiden, du finder det via linket HER
Via linket her kan man læse mere om, hvordan målingen foregår ved kåringerne, samt se en videooptagelse med interview, der forklarer, hvad der sker: Video: måling
Gode råd til mønstring på fast bund
I forbindelse med kåringer bliver hestene vurderet på fast bund. I denne video giver Christian Springborg gode råd til en god afvikling af fast bund
Hoppekåring 2025
Lørdag den 2. august – sidste frist 21. juli
Region 2, Riders Cup: Sadelkåring dressur
Søndag den 3. august – sidste frist 21. juli
Region 5, Vilhelmsborg: Sadelkåring dressur
Onsdag den 6. august – sidste frist 25. juli
Region 3, Stutteri Ask: Sadelkåring springning & 2-års springhopper/vallakker
Mandag den 11. august – sidste frist 29. juli
Region 4, Bøgegården (eftermiddagsarrangement): Eksteriørkåring springning & 2 års hopper springhopper/vallakker
Tirsdag den 12. august – sidste frist 29. juli
Region 4, Bøgegården (eftermiddagsarrangement): Eksteriørkåring dressur & 2-års hopper/vallakker dressur
Onsdag den 13. august – sidste frist 30. juli
Region 5, Vilhelmsborg: Sadelkåring spring & 2-års springhopper/vallakker
Torsdag den 14. august – sidste frist 31. juli
Randbøl Dressage Academy: Sadelkåring dressur
Søndag den 17. august – sidste frist 4. august
Region 7, Uggerhalne Sportsrideklub, Grindstedvej 54, 9310 Vodskov: Sadelkåring dressur & 2 års hopper/vallakker dressur
Løsspringning og springning med rytter
3-årige springhopper til sadelkåring skal løsspringes, og de 4-års og ældre springhopper og -vallakker kan vises under rytter i forbindelse med sadelkåringerne, og ikke som tidligere i løsspringning og under rytter. Hopper og vallakker bedømmes på samme bane som til Egnethedstesterne. Højde og bredde på forhindringerne bliver tilpasset hestens alder og uddannelsestrin.
Talsmand for Avlsledelsen i springning fortæller her, hvordan dommerne dømmer hopper og vallakker i løsspringning: