Tredje guldmedalje ved UVM til Quinn G.
VIDEO | Jeg er så stolt af at ride for Danmark og på en Dansk Varmblod, det er fantastisk avl, udtalte engelske Fiona Bigwood efter guldmedaljen var en realitet - nyheden bliver opdateret

Ikke nok med, at Quinn G. vandt UVM-guld under Betina Jæger som 5-års og under sin nye ejer og rytter Fiona Bigwood i 2024 som 6-års, så har hoppen netop brilleret ved at vinde guld for tredje gang. Dermed skriver hun sig ind i historien.
Kun to gange tidligere har de samme heste vundet UVM-guld tre år i træk, og for at det ikke skal være løgn, har disse begge været dansk varmblodsheste, nemlig Sezuan e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger) og Fiontini e. Fassbinder/ Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen).
Med Fiona Bigwood i sadlen har Quinn G. netop tilføjet sig til denne række af helt ekstraordinært talentfulde heste og hevet sin tredje UVM-guldmedalje hjem, så Dansk Varmblod kan bryste sig af at have tre tredobbelte UVM-guldvindere. Noget intet andet ridehesteavlsforbund har bedrevet.

Anden-, tredje- og fjerdepladserne gik i dag til Holland og KWPN, nemlig til henholdsvis Leonie Richter og Most Vanted Nero von Bellin e. Morricone I/ Donnerball, som red sig til sølvmedaljen med 79,307%, Charlotte Fry og Ilegro e. Inclusive/ Negro, der red sig til bronzemedaljen med 78,650%, mens Femke de Laat og Nashville SW e. Secret/ Jazz kom ind på fjerdepladsen med 78,607%.
Lone Bang Zindorff og FA Viviani DWB endte på en flot femteplads i det stærke felt med 77,865%.
DV-heste i UVM-finalen
Lone Bang Zindorff og FA VIVIANI DWB
e. VALVERDE/TAILORMADE TEMPTATION
Opdrætter: FA-Horses ApS
Ejer: Bang - Dressage v/ Lone Bang Larsen
Fiona Bigwood og QUINN G.
e. QUATERHIT/FASSBINDER
Opdrætter: Helene Geervliet
Ejer: Fiona Bigwood