
Auktion for dressurføl
Dansk Varmblod lancerer i 2026 et nyt og mere fleksibelt set up for dressurfølauktionerne. Fremover får avlerne både mulighed for at sigte mod en hybridauktion under KRAFFT Eliteskue og en efterfølgende onlineauktion, hvilket skal skabe flere salgsmuligheder og øge den internationale interesse for de danske dressurføl.
Tilmeldingsfrist
- Senest mandag den 13. juli 2026.
- Tilmeldingen er bindende. Det betyder, at føllet ikke kan sælges privat, fra filmning til auktionen er afsluttet.
Filmning
Filmningen foregår på følgende datoer og filmningssteder:
- Vilhelmsborg – tirsdag den 21. juli – middag/eftermiddag
- Uggerhalne – onsdag den 22. juli – hele dagen
- Sjælland - Slangerupgård – mandag den 27. juli – middag/eftermiddag
- Randbøl Dressurakademiet – tirsdag den 28. juli – hele dagen
- Alle føl filmes både på fast bund og løse for at sikre den bedst mulige præsentation over for potentielle købere.
Priser (inkl. moms)
- Filmning inkl. optagelse i Dansk Varmblods salgsdatabase: 500 kr.*
- Filmning og tilmelding til onlineauktion: 1.500 kr.
- Filmning og tilmelding til hybridauktion (inkl. boks): 3.200 kr.
- OBS. fakturering sker efter filmning og endelig kollektionsudvælgelse
* Hvis antallet af tilmeldte føl bliver større end den planlagte kapacitet, forbeholder Dansk Varmblod sig retten til at gennemføre filmning af føl, der alene skal optages i salgsdatabasen, på et senere tidspunkt.
Øvrige Vilkår
- Føl tilmeldt filmning kan efterfølgende annonceres i Dansk Varmblods salgsdatabase.
- Onlineauktionen forventes at rumme cirka 25 føl. Ved flere tilmeldte føl
- sammensættes den endelige kollektion på baggrund af filmningen.
Der er mulighed for at få chippet og lavet FFS i forbindelse med filmningen.
Hvis føllet endnu ikke har fået et registreringsnummer, kan føllet tastes manuelt ved at klikke på den røde boks "Mangler registreringsnummer"
Der skal ikke betales før føllet er udtaget