
Tilmelding til Dansk Varmblods eksteriørkåring af dressurbetonede hopper og vallakker hos Hillerød Sportsrideklub
Information om arrangementet:
Vær opmærksom på at hestens registrerede ejer hos SEGES skal være medlem af Dansk Varmblod for at stille til kåringer og besigtigelser. Er tilmelder ikke ejer, noteres ejeren under bemærkninger. Navnet skal være det navn eller stutterinavn, som ejer er registreret med i Dansk Varmblods medlemsdatabase.
Hestens lineære bedømmelse sendes elektronisk efter fremvisningen til den mail, der er tilknyttet den registrerede ejer i Hestedatabasen. Det er derfor vigtigt at have opdateret ejerforhold og mailadresse hos Seges, når du tilmelder. Den registrerede ejer kommer til at stå som fremstiller.
Tilmelding lukkes ved 65 tilmeldte heste efter først til Mølle princippet også hvis det er før sidste tilmelding.
Vallakbedømmelse
Sidste år blev der indført mulighed for at få sin vallak bedømt. Vallakker kan ligeledes udtages til eliteskue. Point tæller til evt. elitestatus hos mor på lige vilkår som hoppeafkom. Vallakken tilmeldes og fremvises på samme vis som hopperne. Vallakker med bedømmelser vil få deres prædikat tilføjet - blot med et V- foran, f.eks. V-RDH.
Fit to Compete
Alle heste, der kommer til et skue eller en kåring skal være i fremvisningform, populært kaldet ”fit to compete”. Er de ikke det, kan bedømmelsen ikke gennemføres – uanset om det drejer sig om en hoppe, der stiller til kåring, eller en hoppe, der medbringer føl til følskue.
Kontaktperson for regionen:
Trine Hermansen
Mail: Hillock@mail.dk
Tlf: 21768335
Opstaldning:
Kontakt:
Jeanette Stærkjær, tlf. 29821711, mail j.staerkjaer@gmail.com
Boks koster 950,- kr. pr. dag og 1200.-kr. hvis hesten ankommer aftenen før. Boks bestilles ved tilmelding på Klubmodulet.
Jeg bekræfter ved tilmelding, at jeg har læst og accepterer DVs forretningsbetingelser samt gældende reglementer, herunder Code of Conduct, regler for omgang med heste og disciplinærregler. Jeg accepterer, at deltagelse sker på eget ansvar, og at afgørelser truffet af dommere, TD’ere og øvrige officials ikke kan gøres til genstand for ansvarskrav.