61.266 gæster til ridesport og hingstekåring

Hesteentusiaster fra ind- og udland fyldte MCH Messecenter Herning til Dansk Varmblods Hingstekåring. Fem dage med besøgsfremgang, international topsport, hingste af højeste kvalitet og en messe med stor aktivitet og købelyst skabte endnu engang en helt særlig stemning


Hesteentusiaster fra ind- og udland strømmer hvert år til Herning for at være en del af Dansk Varmblods Hingstekåring og messen Hest & Rytter i MCH Messecenter Herning. I år samlede eventet hele 61.266 gæster, og de skabte en fantastisk stemning. Publikum blev også forkælet med imponerende sport, og hingste at ekstrem høj kvalitet.

Fem dage med internationale dressur på aller højeste niveau i ECCO Five Star Dressur, springsport, som begejstrede og imponerede.

Dansk Varmblods direktør Claus Hansen udtaler: - Det glæder os umådelig meget at opleve den enorme opbakning til årets Hingstekåring, hvor vi både kunne fejre fremgang i både publikum og antallet hingste til kåring, indleder Claus Hansen, direktør for Dansk Varmblod og DV-Event. – Publikum var i høj grad med til at skabe en helt særlig stemning og fest i Herning – en stemning som gennemsyrede hele arrangementet, og vidner om en stor passion for avl og sport. Og så var det helt særligt at opleve den positive stemning på messen.

- Anført af nøglepersoner i hjælperteamet fik vores dygtige og utrættelige frivillige endnu en gang løftet arrangementet til et helt enestående niveau. Jeg er dybt taknemmelig for den store opbakning fra dem, ligesom støtten fra vores mange sponsorer og hingsteholdere er uvurderlig og gør det muligt for os at skabe et event i absolut særklasse.

- Med fremgang i antal hingste til kåring og dressursport på absolut verdensplan demonstrerer vi i Herning den stærke og vigtige forbindelse mellem avlen og sporten. Netop denne unikke kombination er med til at gøre Dansk Varmblods Hingstekåring til et event, der markerer sig helt i toppen internationalt og ikke overgås af andre arrangementer af sin lige i hesteverdenen.

Isabell Werth og DV-hoppen Wendy de Fontaine. Foto: Ridehesten.com


Tysk verdensstjerne imponeret over stævnet og atmosfæren

Tyske Isabell Werth, som er dressursportens ubestridt mest succesfulde rytter, og den atlet i verden, som har vundet flest OL-medaljer, har prøvet det hele, men det danske publikum i Boxen tog næsten pusten fra hende:

- Jeg er så imponeret over showet og atmosfæren her. Det her show har det hele - sport og avl, unge og erfarne ryttere. Atmosfæren var elektrisk, da jeg red på banen i dag, og jeg nød det virkelig, udtalte Isabell Werth, der to gange sluttede på andenpladsen på Dansk Varmblods hoppen Wendy de Fontaine e. Sezuan/Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer). Sammen leverede de en pragtpræstation og brød den magiske 90 procents-grænse i kür.

Sejren gik til danske Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St. John Freestyle, og det fik publikum i Boxen til at rejse sig og juble over parret. - Selve sejren betyder mindre, men at se topsport her i Danmark er helt fantastisk. Vi har et fantastisk show her, og stemningen – jeg ved ikke om den findes andre steder i verden på den her måde. Så jeg niver mig selv i armen over, at vi kan have den her slags topsport i Herning, udtalte Cathrine Laudrup-Dufour efter sejren.

Cathrine Laudrup-Dufour og Mount st. John Freestyle. Foto: Ridehesten.com

Hingste til fremtiden

Det er kåringen af hingstene, som er det bærende element for forbundet. Det er her forbundet og avlerne kan se cremen af dette års hingste. Antallet af hingste til kåring var tæt på historisk højt, og som dommerne har rost toppen blandt hingstene de senere dage, er kvaliteten fulgt med.

Herhjemme er vi begunstiget af fremsynede, fagligt dygtige hingsteholdere, som har en nærmest unik evne til at udpege fremtidens avlsmatadorer på en international skala. Det nyder avlerne godt af.

Avlsledelsen for springning Johnny Hansen, Signe Wiese, Bo K. Møller og Allan Blomgren godkendte 13 hingste, og af dem blev fire udpeget til præmiehingste:

Kat.nr. 2 Bam Bam e. Balou du Rouet/ Chacco-Blue, opdrættet i Tyskland og fremstillet af Dennis Lüth og Peter Flarup.

Kat.nr. 6 Cash Back e. Cador/ Casino Grande, opdrættet i Tyskland og fremstillet af Ib Kirk fra Katrinelund.

Kat.nr. 9 Cashmir Ask e. Cassado Ask/ Cornettino Ask, opdrættet af Stutteri Ask og fremstillet af opdrætteren og Blue Hors. 

kat.nr. 28 Waloubet de Coupains e. Baloubet du Rouet/ Darco, der er opdrættet i Belgien og fremstillet af SLP58 Equinvest ApS og RayPawers Trading ApS.

Avlsledelsen for dressur, Vicky Nortvig, Johnny Sørensen, Bjarne Nielsen og Rune Willum godkendte 18 hingste og udpegede 5 som præmiehingste.

Kat nr. 30 Bilbao e. Be Sure/Blue Hors Zackerey, ejet og opdrættet af Bakkegaard ApS

Kat nr. 43 Epic Zone PS e. Escanto Ps/Secret, opdrættet af Gestüt Lewitz og ejet af HP Horses

Kat nr. 44 Enziano e. Escanto Ps/Blue Hors Veneziano, opdrættet af Klaus Sieverding og ejet af Helgstrand Dressage ApS

Kat nr. 47 Fireball (Swb) e. Fifty-Fifty/Blue Hors Don Schufro, ejer og opdrætter Gränsbo Stuteri

Kat nr. 64 Venture DWB e. Vivaldos/Revolution, opdrættet af Thorhauge Horses og ejet af Helgstrand Dressage ApS

Merete Leth Keller fra Dansk Hesteforsikring modtog MCH prisen. Foto. Ridehesten.com


Udvalgte prismodtagere og vindere ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2026:

  • H.H.H. Prinsesse Benediktes vandrepræmie: Wendy de Fontaine, redet af Isabell Werth. Hoppen er opdrættet af Kurt Gosmer og ejes af Bolette Wandt og Madeleine Winter-Schulze
  • MCH’s Varmblodspris: Merete Leth Keller, Dansk Hesteforsikring
  • Årets Hingst: Todt un Prinze Ask ejet af Stutteri Ask og udstationeret til Rudie Telgenhof og Christina Ottesen
  • Aage Ravns Vandrepræmie: Invictus Iwe e. Iron/Quaterback opdrættet af Iben W. Deleuran og ejet af Helgstrand Dressage
  • Elvin Rasmussens Vandrepræmie: Jupiter DWB e. Jewel Ask Z/ Clearwater S, opdrættet af Hans Jørgen Juhl og ejet af Maigaard v/Mette Nielsen, Stutteri Volstrup & RayPawer Trading ApS, tildelt opdrættermedalje i guld, fløjhingst
  • ECCO Five Star Dressage/Nordentoft Grand Prix: Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St. John Freestyle
  • ECCO Five Star Dressage/ECCO Grand Prix Freestyle: Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St. John Freestyle
  • Stutteri Ask Grand Prix, springning: Hessel Hoekstra (NED) og VDL Mindset ES bedste dansker: Søren Møller Rohde/Action Man Ask Z på tredjepladsen
  • Dansk Hesteforsikrings Unghestechampionat, springning: Syvhøjegårds Quick-Change og Jeppe Madsen
  • Hestens Værns Championatspris, springning: Chenok MK og Martin Mose Knudsen
  • Blue Hors Unghestechampionat, dressur: EVO Ivy Blue og Anne-Mette Strandby Hansen
  • Hestens Værns Championatspris, dressur: Jackson M og Helle Emborg Bønnelycke
  • Hestens Værns Fremvisningspris: Mathis Beck
  • Opdrættermedalje i guld: Quinn G. e. Quaterback/Fassbinder redet af Fiona Bigwood og opdrættet af Helene Geervliet
  • Danmarksmesterskab for beslagsmede: beslagsmed Daniel Sahl - vinder af lærlingekonkurrence, Jon Banke.

På Hingstekåringens egen hjemmeside finder man knap 70 artikler og flere videointerview produceret i Herning under Hingstekåringen af Dansk Varmblods presseteam bestående af Annika Knudsen Lorentsen, Amanda Barenholdt og Britt Carlsen. DVevent
 
Resultater finder man her: Danish Warmblood Stallion Show 2026
 
Katalog for hingstekåringen finder man her: KATALOG_2026


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram