Majken er på plads i Ermelo
UVM i dressur i Ermelo begynder i dag onsdag, og Majken Faaborg Glerup er kommet godt frem med traileren og Midt-West Franceska til stævnepladsen i Holland
Majken og Franceska i Ermelo. Foto: Ridehesten
Det er første gang Majken Faaborg Glerup deltager ved UVM i Ermelo. Verdenmesterskaberne samler verdens bedste heste i deres årgang, og det betyder også, at en stor del af dem rides af professionelle eller semiprofessionelle ryttere. Majken er dedikeret fritidsrytter, og det er første gang hun er til start udenfor landets grænser.
Læs også: Fritidsrytter til UVM i Ermelo
Majken har god støtte fra sin træner Susanne Barnow, der har kvalificeret to 7-års heste til UVM; Skovdals Dexter e. Hesslehøj Donkey Boy/Blue Hors Romanov opdr. Bjarne Skovdal og Åtoftens Dancing Memory e. Era Dancing Hit/Benneton Dream opdr. Stutteri Åtoften.
Majkens hest 7-årige Midt-West Franceska e. Franklin/Blue Hors Don Schufro er opdrættet af Stutteri Midt-West, og hun er heldigvis faldet godt til ro i stalden.
I dag er det vettjek af de 5-årige heste, og alle ryttere og heste får 20 minutters træning inde på hovedarenaen i aften.
Hør de to ryttere fortælle i videoen herunder: