Årets 2-års springhoppe for tredje gang
Avlshoppen Rebbølgårds Chanel står nu som mor til den tredje ”Årets 2-års springhoppe” – i år Chiara DWB e. Bøgegårdens Chacoon
Årets Bedste 2-års springhoppe: Chiara DWB ejet af Anette og Jacob Solkær Hougaard og opdrættet af Theo de Vos - ses her sammen med Allan Blomgren og Jan Pedersen. Foto: Ridehesten.com
Det var et imponerende hold af 2-års heste, som blev præsenteret for publikum ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue.
Som noget nyt er der i år blevet bedømt vallakker, ved 2-års skue og i sadelkåringerne. - Vallakkerne har været lidt glemt i avlssammenhæng, men de er jo halvdelen af vores population. Og vi har behov for at få vallakkerne bedømt, fordi vi skal bruge data til vores lineære registrering og vores dataformidling, indekstal. Desuden bør de avlere, som laver hingsteafkom også belønnes for at godt avlsresultat. Lige så vel som vallakker nu kan bidrage til moderens status i form af point til at blive elitehoppe, fortalte Dansk Varmblods Direktør Claus Hansen inden bedømmelserne gik i gang.
Der var udtaget 10 to-års hopper og en enkelt vallak, og efter bedømmelsen i løsspringning blev den enlige vallak, som havde opnået udtagelse, udnævnt til ”Årets Bedste 2-års spring Vallak” Normann’s Callisto e. Cassado Ask/Carmargue fra Stine og Joakim Søgaard Normann. Signe Wiese fra Avlsledelsen roste bl.a. vallakken for at være ædel og højtstillet, at vise en meget velballanceret galop, have et godt overblik, en god benteknik og hurtige reaktioner.
Årets Bedste 2-års spring vallak Normann’s Callisto e. Cassado Ask/Carmargue fra Stine og Joakim Søgaard Normann
Dommerne udtog fire 2-års hopper til finalen:
Kat: 611 – CHIARA DWB
Opdrætter: Mie Nielsen & Theo de Vos
Ejer: Anette & Jacob Solkær Hougaard
F: BØGEGÅRDENS CHACOON
M: REBBØLGÅRDS CHANEL – ESRDH
MF: CHICO’S BOY
Kat: 614 – NY SKOVGAARDS CORNET
Opdrætter: Nette Aksel Andersen
Ejer: Nette Aksel Andersen
F: CASALL SEM
M: CHARLEEN – RDH
MF: CANTOLAR
Kat: 615 – GAIA ASK
Opdrætter: Stutteri Ask A/S
Ejer: Stutteri Ask og Blue Hors
F: CI CI SENJOR ASK
M: GRACE ASK – RDH
MF: DARCO DE REVEL
Kat: 619 – TIGNANELLO
Opdrætter: Anette og Christian Gjørup
Ejer: Anette og Christian Gjørup
F: TODT UN PRINCE ASK
M: CHARDONNAY – RDH
MF: CAVALL ASK
Dommerne valgte den topmoderne, ædle og særdeles velspringende Chiara DWB som Årets Bedste 2-års springhoppe. Hun er ejet af Anette og Jacob Solkær Hougaard, som købte føllet på Dansk Varmblods Elitefølauktion. Hun er opdrættet af Mie Nielsen og Theo De Vos, som to gange tidligere har stået med Årets Bedste 2-års hoppe i springning efter samme hoppe: Eliteguldmedaljehoppen Rebbølgårds Chanel efter Chico’s Boy.
Chiara DWB. Foto: Ridehesten.com