Årets avlerfest på Vilhelmsborg
Som der er skabt en god tradition for, er der avler/ryttermiddag lørdag aften under KRAFFT Eliteskue med en lækker middag fra Hårby Slagteren

I forbindelse med Dansk Varmblod KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg gentager vi den gode tradition med avler-/ryttermiddag lørdag aften. Der er skabt en god tradition for, at avlere, ryttere og hesteejere hygger sig sammen over en god middag lørdag aften, når lørdagens bedømmelser er tilendebragt, og inden Elitefølauktionen.
Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue finder sted fra den 29. – 31. august, og det er lørdag aften, den 30. august Årets Avlerfest bliver afviklet.
I år er det Hårby Mad & Slagter, som kommer med en lækker menu til avlermiddagen.
Man kan se frem til en menu som består af:
- Veltilberedt kød: Sprængt krydderkam, kalveculotte og kalkun/kylling.
- Lækre salater: Jordbær/melon salat, pastasalat, broccolisalat og coleslaw.
- Alt i kartofler: Flødekartofler, smørstegte persillekartofler, saltbagte kartofler og kartoffelsalat.
- Hertil flutes og kryddersmør og det hele afsluttes med en god, gammeldags æblekage.
Prisen for mad uden drikkevarer er 250 kr. pr. kuvert.
Efter Elitefølauktionen præsenteret af Dansk Hesteforsikring bliver der lejlighed til almindelig hygge og ”halbal” på repos ‘et.
Bestilling af billetter til Avlerfesten er åben - billetterne kan bestilles HER