Afgørende UVM-udtagelse på Vilhelmsborg
Onsdag og torsdag samles den danske bruttotrup i dressur på Vilhelmsborg, hvor de sidste pladser til UVM i Verden skal fordeles

Startlisterne til den afgørende udtagelse til FEI WBFSH Verdensmesterskaberne for unge dressurheste i Verden ligger klar. Gårdspladsen på Vilhelmsborg er også parat til at tage imod ekvipager og tilskuere, når dommerne skal udpege de fire ekvipager i hver årgang, som skal repræsentere Dansk Varmblod ved UVM i Verden fra den 5. – 9. august.
Der venter dommerne Gunilla Nyman og Jens Holm Kristensen en spændende opgave. Bruttotruppen kæmper om de fire danske kvotepladser samt to reservepladser i hver årgang.
Forud for udtagelsen har dommerne fremhævet den høje kvalitet blandt årets kandidater og understreget, at konkurrencen om pladserne bliver tæt.
To dage med FEI-programmer
Udtagelsen afvikles på gårdspladsen på Vilhelmsborg, hvor publikum kan følge ekvipagerne tæt på. Der opstilles borde og stole til tilskuerne, og Vilhelmsborgs restauratører, Nonna Velide, sørger for varme og kolde drikke samt et let traktement fra kaffevognen.
Onsdag rider alle ekvipager FEI's indledende alderssvarende program, mens torsdag byder på finaleprogrammerne, hvor hestene skal vise deres kvalitet i de mere krævende øvelser.
Når sidste hest har forladt banen torsdag, offentliggøres de ekvipager, der skal repræsentere Dansk Varmblod ved verdensmesterskaberne i Verden.
Kurs mod Verden
Verdensmesterskaberne for unge dressurheste afvikles i Verden i Tyskland den 5.-9. august, hvor verdens bedste fem-, seks- og syvårige dressurheste mødes. Dansk Varmblod leverede endnu en stærk indsats ved mesterskaberne sidste år med tre medaljer, og forventningerne er igen høje til årets danske hold.
Tidsplan 2026
- Onsdag den 5. august: kvalifikation 6-års heste
- Torsdag den 6. august: kvalifikation 5-års heste
B-finale 6-års heste - Fredag den 7. august: kvalifikation 7-års heste
finale 5-års heste - Lørdag den 8. august: Finale 6-års heste
B-finale 7-års heste - Søndag den 9. august: Finale 7-års heste
Finale 5-års heste
Sikr dine billetter i Verden via Ticketmaster på:
https://www.ticketmaster.co.uk/verden-international-tickets/artist/5222639
Dressurudvalget opfordrer til, at man bestiller billetter midt for på langsiden, så vi får lavet en ”danskerkoloni” i dette område.
Se startlisterne til den afgørende UVM-udtagelse her: UVM dressur 2026 | 2. udtagelse på Vilhelmsborg
Efter dommerne udtog en bruttotrup ved den første udtagelse ved DM-stævnet i Randbøl lavede DV et interview med dommerne. Det kan ses herunder: